Mekanikerne, der vedligeholder Arrivas busser, får indskrænket deres ytringsfrihed. Al kontakt til pressen skal først igennem ledelsen.
Når mekanikerne ved Arriva strejker, fordi der sættes en stopper for at 'makke' med egne biler på firmaets værksteder, findes der en helt enkelt forklaring.
- Det var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over, forklarer Jan Rasmussen strejken, der mandag og tirsdag lammede store dele af bustrafikken i hovedstadsregionene.
Som formand for Dansk Metals afdeling 14 ved han, at det er de stramninger, der er sket over et stykke tid i Arriva, der udløste strejken. Der er tale om opstramninger, der er langt alvorligere og med mere vidtrækkende konsekvenser end at mekanikerne mister det personalegode at kunne benytte værkstedet, når den private bil skal repareres, vaskes eller støvsuges, understreger Metal-formanden.
- I en udleveret personalehåndbog fremgår det, at al kommunikation til personer udenfor arbejdspladsen skal gå igennem ledelsens nåleøje. Man udelukker enhver dødelig ansat fra at udtale sig. Selv de personer, som kollegerne har valgt som tillidsrepræsentanter eller talspersoner, får mundkurv på og må ikke udtale sig uden godkendelse fra ledelsen. Det er efter min bedste overbevisning et voldsomt indgreb i ytringsfriheden, siger en forarget fagforeningsformand.
I personalehåndbogen står der: 'Som hovedregel må ingen medarbejdere i Arriva udtale sig til pressen uden kommunikationsafdelingens godkendelse. Dette gælder også talspersoner.' Senere er talspersoner defineret som direktører, driftschefer og andre chefer, der alle vil få tilbudt et pressekursus.
Sidst i afsnittet om presse er der sågar en lille advarsel: 'Besvar aldrig spørgsmål, hvis du ikke er talsperson eller den rette til at udtale dig - det gælder uanset hvad!'.
For at være sikker på at spørge den rette, henvendte Arbejderen sig til kommunikationschef i Arriva, Rikke Buch. På spørgsmålet om det er rigtig forstået, at valgte tillidsrepræsentanter eller talspersoner for de ansatte skal om af ledelsen, inden de udtaler sig til pressen, svarer hun:
- Sådan er det da i de fleste virksomheder.
Men er det ikke et voldsomt indgreb i de ansattes ret til at ytre sig?
- Det kan jeg høre, at du har en helt bestemt holdning til. Arriva ønsker ikke at udtale sig.
Hvem skal jeg så snakke med, hvis jeg ønsker mine spørgsmål besvaret?
- Det er mig, du skal snakke med, men det er vores generelle holdning, at vi ikke udtaler os til Arbejderen, lyder det fra Rikke Buch uden nærmere forklaring.
At give sine ansatte mundkurv på strider imod både de fagretslige og demokratiske spilleregler, mener Jan Rasmussen, der har flere eksempler på, at Arriva har en meget restriktiv personalepolitik.
- Eksempelvis har medarbejderne fået at vide, at hvis man som privat bilist overtræder hastighedsgrænserne, så kan Arriva efterfølgende finde på at stikke en advarsel ud, og ved gentagne tilfælde bliver man opsagt. Det er en dobbelt straf ud over det, den danske lovgivning åbner mulighed for.
Metals afdeling 14 har 70 mekanikere beskæftiget ved Arrivas datterselskab SBM Aps, hvortil de blev overflyttet med virkning fra 1. januar 2005.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278