Regeringen vil overføre penge fra fri grundforskning til ny fond, der skal støtte projekter hvor erhvervslivets interesser er ´åbenbare´.

Meget tyder på, at en stor portion af regeringens ti milliarder ekstra kroner til forskning og undervisning, vil gå til forskningsprojekter for private virksomheder på bekostning af grundforskning.
Det fremgår af det nye regeringsgrundlag 'Nye Mål', som løfter lidt af sløret for, hvordan pengene konkret skal fordeles:
'For at fremme dansk forskning af høj kvalitet vil regeringen stille forslag om, at den andel af de samlede forskningsbevillinger, der udmøntes i fri konkurrence, øges, mens den andel, der uddeles som basisbevillinger, reduceres', skriver regeringen direkte.
Hos Rektorkollegiet advarer næstformand, rektor Jens Oddershede, mod at omfordele bevillingerne fra grundforskning til mere forskning for erhvervslivet.
- Ellers kan vi ikke bevare en bred forskning. Hvis der ikke foretages grundforskning, risikerer samfundet at gå glip af vigtig viden. Det er umuligt på forhånd at sige, hvor behovet og forskningen vil bevæge sig hen om tyve år. Derfor er det vigtigt at bevare en del af forskningen, som ikke nødvendigvis ser ud til at give et konkret afkast her og nu. Et klassisk eksempel er de lange studier i bananfluernes formering. Mange tænkte, at det var unyttig grundforskning. Men efterhånden som der blev forsket mere og mere i generne, viste forskningen i bananfluernes hurtige evne til at formere sig meget nyttig, forklarer Jens Oddershede til Arbejderen.
Han frygter, at en stor portion af regeringens valgløfte på ti milliarder kroner vil blive placeret i regeringens nye Højteknologiske Fond, der nedsættes i foråret 2005. Her kan private firmaer i samarbejde med universiteter søge tilskud til forskningsprojekter.
Fonden skal prioritere områder, hvor '... erhvervsmæssige interesser er åbenbare', fastslår regeringen i Nye Mål.
Fonden skal tilføres to milliarder kroner hvert år, så den i år 2012 vil have en grundkapital på 16 milliarder kroner.
- Det private erhvervslivs interesser er rigeligt tilgodeset i de universitetsbestyrelser med eksternt flertal, som regeringen har nedsat. Det er nutidens uplanlagte forskning, som vores børn og børnebørn skal leve af, påpeger Jens Oddershede.

Forskning i frit fald
De statslige bevillinger til universiteternes forskning faldt med 400 millioner kroner i perioden 2001-2004. Målt i forhold til Barcelona-målsætningen (om at afsætte én procent af BNP) faldt bevillingsprocenten fra 0,83 til 0,77 af BNP.
Hvis regeringen skulle have opretholdt 2001-procentsatsen skulle den - ifølge et neddysset notat fra Finansministeriet - have bevilget 900 millioner kroner ekstra til forskning.
Kilde: www.rektorkollegiet.dk