Fogh-regeringen har med sine mange valgløfter ædt de penge op, som kommunerne havde til rådighed. Derfor venter der nu nedskæringer lokalt.

I fremtiden skal kommunerne underlægges en meget strammere økonomisk styring, direkte fra Finansministeriet. Det er en af de mange ting, der kan læses i VC-regeringens nye arbejdsprogram, 'Nye mål'.
Reaktionen fra Ejgil W. Rasmussen (V), der er formand for Kommunernes Landsforening, er usædvanlig skarp:
- En del initiativer i regeringsgrundlaget peger i retning af øget centralisering, mere kontrol og mere proces- og detailstyring, end vi nogensinde før har oplevet, siger han i en kommentar til regeringsgrundlaget.
- Regeringen må gøre sig fuldstændig klart, at opgave- og strukturreformen ikke vil leve op til målet om at sætte borgerne i centrum, hvis politikere fra regering og Folketing med detailstyring og øremærkede statslige puljer blander sig helt ned i detaljen i kommunernes opgaveløsning. Regeringen bør klart signalere, at den vil holde sig oppe på kommandobroen og tage ansvar for sejladsens mål og retning i stedet for at bevæge sig ned i maskinrummet og blande sig i trimningen af motoren og de tekniske detaljer, fortsætter han.

Strammeste budgetter nogensinde
Det økonomiske førergreb på kommunerne kommer i en situation, hvor disse er blevet sat til at administrere de strammeste økonomiske budgetter nogensinde. Det fremgår af en ny analyse, som Det Kommunale Kartel, DKK, har udarbejdet, på baggrund af KL«s Budgetredegørelse for 2005.
Ifølge analysen er der i 2005-budgettet kun lige netop penge nok til at lade serviceniveauet følge med stigningen i befolkningstallet. DKK forudser, at kommunerne vil overskride det tilladte økonomiske budget med mere end 1000 millioner kroner i år.
Et af de ting, der i særlig grad har slået bunden ud af kommunernes pengekasse, er udgifterne til bureaukrati, i forbindelse med administration af fritvalgs-ordningen i ældreplejen. Således bliver budgetoverskridelsen indenfor administration på mindst 130 millioner kroner, ifølge DKK.
På et pressemøde i torsdags gav statsminister Fogh Rasmussen netop dette eksempel som et argument for, hvorfor kommunerne nu skal under skarpere administration. Statsministeren vil angiveligt ikke én gang til lægge ryg til, at langt de fleste af de penge, der afsættes til hjemmehjælp, i stedet går til bureaukrati.
Men samtidig med denne røffel lægger regeringen op til, at der skal være endnu mere frit valg indenfor ældreplejen.

Valgløfter koster penge
Det store problem for kommunerne er netop, at regeringen med sine mange valgløfter - for eksempel om billigere børnepasning og flere plejehjemspladser - lægger beslag på de penge, som kommunerne har at gøre godt med.
- Umiddelbart ligner det en katastrofe for det fremtidige samarbejde, fordi der i realiteten er lagt op til nulvækst i kommunerne. Det er højrisikopolitik fra statsministerens side, siger Anker Boye, der er næstformand for KL, til Ugebrevet Mandag Morgen.
- Uden penge kommer det til at gøre ondt, meget ondt. Under valgkampen har borgerne fået det indtryk, at de vil få mere velfærd, men resultatet bliver, at de får mindre. Derfor er der stort behov for, at KL og regeringens ledelse nu får en grundig principiel diskussion af, hvad aftalesystemet fremover skal bruges til, siger Anker Boye.
Regeringen har ganske vist lovet at kompensere kommunerne for de ekstra udgifter. Men det er langt fra sikkert, at de to parter kan blive enige om, hvad kompensationen skal være.
Samtidig med, at VC-regeringen er på kollisionskurs med KL, er den heller ikke længere sikker på at have et flertal bag sig i Folketinget. Tidligere har Dansk Folkeparti sikret regeringens flertal. Men sådan er det ikke nødvendigvis længere, fastslår Kristian Thulesen Dahl fra DF:
- Vi har ikke fået indflydelse på den økonomiske politik. Og derfor føler vi os naturligvis heller ikke forpligtet til at bakke op om regeringen. Regeringen har udmøntet alle de penge som den tidligere har haft til at forhandle aftaler hjem med kommunerne, forklarer han.
- Jeg vil da gerne se, hvordan kommunerne reagerer, hvis de pludselige kan se, at vi ikke nødvendigvis støtter op om regeringen i forbindelse med finansministerens årlige forhandlinger med kommunerne.