Plejepersopnale på Amager Hospital frygter for deres job efter at ledelsen har indført ansættelsesstop
Uroen ulmer blandt plejepersonalet på Amager Hospital. Ledelsen har indført, hvad de kalder 'kvalificeret ansættelsesstop' - og det betyder reelt et stop for nogle udvalgte faggrupper på hospitalet: Social- og sundhedsassistenterne, sygehjælperne og plejerne
Ansættelsesstoppet er angiveligt indført for at skabe forudsætninger for, at Amager Hospital i 2007 kan få status som 'bedste hospital', fortæller Pernille Suksdorf, social- og sundhedsassistent på hospitalets apopleksi-afdeling, og sikkerhedsrepræsentant på afdelingen.
- De har givet os besked om, at de fremover vil ansætte sygeplejersker i stedet for sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter. Det er meningen vi slet ikke skal være i akutmodtagelsen, fordi der er brug for 'kompetent personale'. Det synes vi er en undervurdering af vores kvalifikationer, siger Pernille Suksdorf til Arbejderen.
- Ledelsen burde udvikle os, i stedet for at afvikle os. Det er jo os, der lærer nye sygeplejersker op, og vi har stor praktisk erfaring i vores arbejde. Hvis de mener at vi ikke er gode nok, burde de sørge for at få os bedre uddannet, i stedet for bare at afskaffe os. siger Pernille Suksdorf, der også rejser tvivl om, hvorvidt ledelsens målsætning overhovedet kan opfyldes.
- Det har været oppe på flere møder i samarbejdsudvalget, at vi har brugt alt for mange penge på vikarkontoen fordi det simpelt hen er umuligt at skaffe sygeplejersker. Jeg frygter, at ansættelsesstoppet bare skal bruges til at skære ned med.
Det har ikke gjort hendes kollegaer blidere stemt, at ansættelsesstoppet er indført på forventet efterbevilling, så at sige. Den arbejdsgruppe, 'akut-gruppen', som skulle komme med en indstilling til den bedste personale-sammensætning, er endnu ikke færdig med sit arbejde, fortæller Winnie Katz, fællestillidsrepræsentant for hospitalets omkring 300 social- og sundhedsassistenter sygehjælpere og plejere.
- Jeg vil gerne understrege, at vi har et godt samarbejde med sygeplejerskerne, som også har giver udtryk for anerkendelse for den erfaring og praktiske ekspertise, vi besidder. Vi udgør netop et godt team via vores forskellige kvalifikationer, og de frygter ligesom vi, at det bliver sat over styr af ledelsens planer, siger Winnie Katz til Arbejderen.
Ifølge Arbejderens oplysninger er uroen blandt plejepersonalet så stærk, at en konklikt kan blive resultatet, hvis ikke et møde den 22. marts mellem ledelsen og deres fagforenning, FOA Social- og Sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn, fører til en ophævelse af ansættelsesstoppet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278