Ja-partierne er på vej til at gentage den spanske farce-afstemning her i Danmark, mener nej-siden, som holdt fællesmøde i tirsdags.

Alt tyder nu på en hurtig folkeafstemning om EU-forfatningen. Ifølge kilder i ja-partierne er 13. september udpeget til at være afstemningsdato. Det forventes, at statsministeren vil meddele det officielt i starten af næste uge.
Med en folkeafstemning den 13. september har Fogh Rasmussen formelt set opfyldt sit valgløfte om et halvt år til debatten. Men det er vel at mærke et halvt år, hvor mindst to måneder går med sommerferie.
På nej-siden er der skarp kritik hele vejen rundt af den valgte dato.
Helge Rørtoft-Madsen, der er med i koordineringsgruppen i Borgerinitiativet Ja til Europa - Nej til EU-forfatning mener, at statsministeren er på vej til at gentage den spanske skandaleafstemning:
- Vi ønsker ikke en spansk farce i Danmark. Den spanske folkeafstemning viste, at den spanske regering var ligeglad med, hvorvidt der var en saglig oplysning og debat forud for en så vigtig politisk afgørelse, som folkeafstemningen om EU-forfatningen. Det store flertal blev hjemme, og et endnu større flertal kendte ikke EU-forfatningens indhold. Det er jo en skandale, siger Helge Rørtoft-Madsen.
I tirsdags var der fællesmøde mellem alle de unionskritiske bevægelser, som vil være aktive i en nej-kampagne. På mødet var der udbredt harme over ja-politikernes udemokratiske metoder. Men også en klar markering af, at man er klar til at tage handsken op, uanset de ulige betingelser, fortæller Karen Sunds, der deltog på mødet for Borgerinitiativet Ja til Europa - Nej til EU-forfatning.
- Vi har truffet en række beslutninger om fælles initiativer, og har udarbejdet en slagplan for nej-kampagnen, som vil blive offentliggjort, så snart Fogh kommer med datoen, fortæller hun til Arbejderen.
- Kombinationen af en lynafstemning og det faktum, at vi har ufattelig få penge i forhold til ja-siden, gør det endnu mere nødvendigt, at vi koordinerer vores aktiviteter indbyrdes på nej-siden.
Netop spørgsmålet om fordeling af pengene mellem de to parter, er et stort stridspunkt. Lige før jul snuppede et flertal i Folketinget 1,2 millioner kroner fra de to store nej-bevægelser, ved at ændre bevillingen af de generelle midler til EU-debat.
Under den netop overståede valgkamp rejste nej-bevægelserne krav om, at ja- og nej-siden får lige mange penge i kampagnen. Om dette krav vil blive imødekommet, får vi svar på i næste uge. Her vil ja-partierne nemlig også offentliggøre rammerne for kampagnen, herunder fordeling af penge.
Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti (DF) siger til Politiken, at DF vil fremsætte lovforslag om, at alle pengene gives til bevægelserne i stedet for til partierne.
- Partierne har deres partistøtte, som de kan bruge. Efter vores mening bør alle midlerne gå til folkelige organisationer uden for Folketinget, fordi der blandt partierne er en overvægt af ja-partier. Det er ikke retfærdigt , siger hun.
Et andet centralt spørgsmål er, hvorvidt EU-forfatningen skal gøres umiddelbart tilgængelig for vælgerne, enten via en husstandsomdeling eller ved, at den ligger fremme til gratis afhentning på posthusene.
Elisabeth Arnold, der er ny formand for Folketingets Europaudvalg, afviser dette krav fra nej-siden. I stedet vil hun arbejde for, at vælgerne får en pixibogs-udgave af EU-forfatningen.