Intet belæg for at betegne 17 procent af skoleeleverne som funktionelle analfabeter. Regeringen misbruger resultaterne af PISA til at ny skolepolitik.

Resultaterne af PISA-undersøgelsen giver ikke belæg for at betegne 17 procent af de danske 15-årige skoleever som funktionelle analfabeter.
- Det er helt ude i hampen at kalde nogle af dem funktionelle analfabeter, siger Peter Allerup ligefrem til Politiken.
Peter Allerup er professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, og med i forskerteamet bag PISA.
PISA undersøger nemlig ikke, hvad eleverne kan og ikke kan, men i hvor høj grad de kan bruge det, de læser, i nye sammenhænge, skriver Folkeskolen.dk.
Både Peter Allerup og professor Carsten Elbro fra Københavns Universitet slår fast, at de fleste af 'analfabeterne' både kan læse aviser og tage en uddannelse.
- Nogle af de elever, der bliver kaldt funktionelle analfabeter, vil muligvis få 8 i skolen i dansk og klare sig glimrende i en uddannelse, siger Carsten Elbro.
Regeringen misbruger resultaterne af PISA-undersøgelserne til at få sin skolepolitik gennemført, konkluderer Pernille Rosenkrantz-Theil, uddannelsesordfører for Enhedslisten.
- De ideologiske mål gennemføres under skygge af en oppustet PISA-panik, hvor især unge tosprogede udråbes til at være analfabeter, uden at være det. Regeringens ærinde er tydeligvis stram statskontrol og en skole, der fokuserer på prøver og nationale test frem for faglighed og indlæring, siger uddannelsesordføreren.
Professor i økonomi ved Syddansk Universitet og tidligere formand for Det Økonomiske Råd, Christen Sørensen, beklager i et større indlæg på Folkeskolen.dk, at regeringen benytter PISA-resultaterne som argument for forslag om ændringer på folkeskoleområdet.
- De foreslåede ændringer kan ikke begrundes med resultaterne fra PISA, siger professoren og afviser, at PISA kan bruges til at understøtte behovet for flere test i den danske folkeskole.