Ansatte i finanssektoren er klar til OK-konflikt mod arbejdsgivere, der scorer rekordprofitter på deres arbejde.

På mandag mødes Finansforbundets medlemmer til ekstraordinært landsmøde for at træffe beslutning om, hvorvidt forbundet skal afsende andet strejkevarsel.
For første gang kan landets pengeinstitutter og forsikringsselskaber blive lammet af konflikt - og det i en situation, hvor arbejdsgiverne har mere end nogensinde før at give ud af: Alene de danske banker havde sidste år en samlet profit på 26 milliarder kroner. Det er en stigning på over ti procent i forhold til 2003 - og over 12 procent, opgjort per ansat.
Det er ikke kun bankerne, der tjener godt. Generelt er virksomhedsejernes profitter voksende, samtidig med at virksomhederne sætter en mindre og mindre andel af til lønninger. Det viser en undersøgelse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Berlingske Tidende.

Lønandelen falder
Siden 1980 er virksomhedernes profit i de syv største industrilande steget fra 11 procent af bruttonationalproduktet til knap 14 procent sidste år. Der findes ikke tilsvarende tal for Danmark, men også her går det godt for i hvert fald visse virksomheder og brancher, forklarer AE-økonom Thomas V. Pedersen, som har foretaget beregningerne.
- Under lavkonjunkturen op gennem 80'erne faldt lønandelen markant. Det er ganske normalt, at lønandelen falder når der er lavkonjunktur og høj arbejdsløshed. Og at den stiger, når det går godt og der er lav arbejdsløshed. Men i modsætning til tidligere vendte det ikke, da det begyndte at gå opad igen i 1993. Lønandelen ligger fortsat på omkring de 55 procent. Og det er et brud med det tidligere mønster, siger Thomas V. Pedersen til Arbejderen.
Han vurderer, at der er tale om en blivende tendens.
- En moderne produktion kræver større investeringer i ny teknologi, for eksempel it. Og mange af disse investeringer har en kortere levetid end investeringer i traditionelt maskineri. Så en stadig større andel af virksomhedernes kapital bindes i investeringer i teknologi i stedet for arbejdskraft.

Profitten stiger - for nogen
Da det stadigvæk er arbejdskraften, der skaber værdierne, opstår den situation, at mens lønandelen falder, vokser virksomhedernes overskud per ansat. Sådan som det også nu kan ses i banksektoren. Det er dog ikke nogen naturlov, at profitraten stiger. Og Thomas V. Pedersen peger da også på, at det herhjemme er udvalgte brancher og virksomheder, som kan opvise de store overskud - og af vidt forskellige årsager.
- For eksempel er banker og kreditforeninger gennem de seneste års fusioner blevet omdannet til 'finansielle supermarkeder' med store rationaliseringsgevinster. Den lave rente og de mange nye lånemuligheder på ejerboligmarkedet har givet dem en øget omsætning - selv i en periode hvor der ellers har været lavkonjunktur.
- Irak-krigen har med stigende priser på olie og på søtransporten givet store profitter til A. P. Møller - Mærsk, som i øvrigt ikke skaber mange danske arbejdspladser. Og privatiseringer og liberaliseringer af offentlige tjenesteydelser har givet store fortjenester til de private selskaber, der har overtaget dem, for eksempel telesektoren, uden at de rationaliseringsgevinster de har hentet hjem nødvendigvis er blevet omsat i lavere priser til forbrugerne.
AE-økonomen understreger, at selvom løn-andelen udgør en stadig mindre del i virksomhedernes regnskab, betyder det ikke at reallønnen falder.
- Reallønnen viser en pæn stigning, og er også steget i de senere år på trods af lavkonjunkturen. Så man skal skille de to ting ad. De erhverv der er i vækst, er dem der ikke er så mange job i. Derfor kan man både se stigende profitter og faldende lønandel, selvom reallønnen for den enkelte ikke falder.

Pay-back time
Reallønnen er heller ikke faldet for de ansatte i finanssektoren. Til gengæld er arbejdspresset øget voldsomt. Finansforbundet har regnet sig frem til at produktiviteten er steget med 33 procent indenfor det sidste år. Og det er ikke kun ratinaliseringsgevinster.
Mens der herhjemme ikke er detaljerede statistikker over virksomhedernes profitter, forholder det sig anderledes i USA. Og de viser, at virksomhedernes overskud i dag udgør den største andel af nationalindkomsten i 75 år. Det skyldes blandt andet høje profitter i finanssektoren.
- Profitmarginerne er ekstremt høje, Men der har jo heller ikke været noget pres fra arbejdsmarkedet længe. Nå de ansatte finder ud af, at de sidder med den lange ende, så kan det altså være pay-back time, siger aktiestrateg Jesper Bie-Olsen fra Nordea til Berlingske Tidende.
Med sin udtalelse henviser han til situationen i USA. Men situationen er den samme herhjemme, i hvert fald når det gælder finanssektoren. De danske bankansatte har varslet deres første strejke nogensinde - netop med henvisning til at de vil have del i bankernes store rekordoverskud.
Finansforbundets landsmøde på mandag bliver måske afgørende for, om det nu bliver pay-back time for Nordea og co.