De politikere som nu vil genindføre mesterlæren, råber ud i luften uden at have den nødvendige indsigt i området og uden at skele til de uddannelser og erfaringer, der i forvejen findes

af Hans Jørgen Jørgensen, faglig sekretær i Forbundet Træ-Industri-Byg i Horsens
Det er nu indskrevet i VK-regeringsgrundlaget, at mesterlæren skal genindføres. Det vil sige, at erhvervsuddannelserne nu igen skal holde for, i regeringens panik for at råde bod på manglende praktikpladser i forbindelse med at samme regering har nedlagt skolepraktikken for en række erhvervsuddannelser.
Vi må helt klart, ligesom arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, sige fra over for at genindføre mesterlæren på bekostning af de eksisterende erhvervsuddannelser, der er skabt i fællesskab mellem arbejdsmarkedets parter og løbende tilpasses erhvervenes og arbejdsmarkedets behov.
Vi kan ikke acceptere, at der sker uddannelsesmæssige forringelser for erhvervsuddannelserne og er helt enige med Dansk Byggeri i, at kvaliteten i de nuværende uddannelser ikke må sænkes.
Det ser ud som om, politikerne har glemt at undersøge forholdene godt nok, før de kom på idéen med at genindføre mesterlæren for at tilgodese de bogligt svage unge. Jeg er helt enig i, at der skal gøres mere for de bogligt svage elever. Men der findes allerede i dag en ungdomsuddannelse, der tilgodeser netop de svage elever, nemlig EGU-uddannelsen - erhvervsgrunduddannelsen.
De to-årige EGU-forløb sammensættes i samarbejde mellem kommunen og for eksempel ungdomsskolen, produktionshøjskoler eller erhvervsskolerne, og har den styrke, at uddannelsen tilpasses nøjagtig efter den enkelte unges behov og veksler mellem virksomhedspraktik og skole. Med det klare mål at den unge bliver i stand til at gennemføre en ordinær uddannelse for eksempel inden for håndværksområderne. EGU-forløbet klargør så at sige unge, som ikke umiddelbart kan starte på teknisk skole eller handelsskole til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Hvorfor opfinde noget nyt når der faktisk eksisterer en glimrende ordning i forvejen?

Start i praktik
Regeringen er åbenbart heller ikke klar over, at det er muligt inden for en række erhvervsuddannelser at starte uddannelsen direkte på praktikstedet før skoleophold. Det betyder, at de unge har mulighed for at prøve at arbejde ude i virksomhederne i op til et halvt år, før de behøver komme på skolebænken. Det benytter 15-20 procent af eleverne inden for byggefagene sig allerede af. Inden for tømrerfaget er det hele 30 procent af eleverne.
I det lokale uddannelsesudvalg her i Horsens kan vi konstatere, at der både findes elever og virksomheder, der ikke er umiddelbart uddannelsesparate. Mange virksomheder har ikke det overskud i dagligdagen, som man havde dengang den egentlige mesterlæreordning fandtes. Hvordan vil regeringen afhjælpe det - for ikke at tale om at der i forvejen mangler mange tusinde praktikpladser til de unge fra de ordinære erhvervsuddannelser.

Nye korte uddannelser
Regeringen har åbenbart også glemt, at den lige har oprettet en række nye korte erhvervsuddannelser, der trådte i kraft her ved årsskiftet og derfor ikke har nået at stå deres prøve endnu. Inden for byggeriet drejer det sig for eksempel om fem to-årige erhvervsuddannelser.
De nye korte erhvervsuddannelser blev indført, netop for at tilgodese de unge som har svært ved at klare en traditionel erhvervsuddannelse.
Som faglig organisation har vi dog den frygt, at de nye korte uddannelser ikke giver nok faglig bredde og kompetence til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Alle er jo enige om, at vi i fremtiden får brug for medarbejdere med brede kompetencer på et højt fagligt niveau. Ikke mindst set i forhold til den stigende udflytning af de arbejdspladser, der kræver færrest kompetencer.
Hvis regeringen vil gøre noget for de bogligt svage unge, skulle man hellere styrke EGU-uddannelsen. For eksempel ved at åbne op for, at der i lighed med de øvrige erhvervsuddannelser kan ydes tilskud gennem Arbejdsgivernes Elevrefusion til arbejdsgivere, som tager en EGU-elev. Den mulighed findes ikke i dag, men det kunne måske få flere virksomheder til at tage elever.

Se på økonomien
Hvad med i det hele taget at se på de økonomiske vilkår for de uddannelser vi allerede har, i stedet for nu at starte noget nyt op igen - eller genopfinde noget der allerede findes?
Den borgerlige regering har i forvejen sparet en halv milliard krober på erhvervsuddannelserne. Det betyder for eksempel grundforløb på erhvervsskolerne med kun 28 lektioners reel undervisning om ugen, mens resten er sat af til ansvar for egen læring. Hvad med at genindføre at eleverne får de 37 timer, der ville gøre, at de igen kunne få en fuld undervisning, og at man ikke accepterede 'lærerfri undervisning'.
De politikere som nu vil genindføre mesterlæren, råber ud i luften uden at have den nødvendige indsigt i området og uden at skele til de uddannelser og erfaringer, der i forvejen findes. Det virker mest af alt som en panikreaktion.

Hans Jørgen Jørgensen er også formand for det lokale uddannelsesudvalg for Træfagenes Byggeuddannelse.