Johnny Laugesen kan se tilbage på et liv fyldt med kommunistisk og faglig aktivitet samt masser af EU-modstand. Nu er han parat til at yde sin indsats for at få et dansk nej til EU-forfatningen.

Meget tyder på, at regeringen i næste uge offentliggør datoen for afstemningen om EU-forfatningen, der ventes at komme til september. Det stiller store krav til alle kommunister og andre EU-modstandere, konstaterer Johnny Laugesen, formand for Folkebevægelsens komite i Glostrup/Brøndby.
- Afstemningen er den største opgave vi står overfor nu. Den er helt afgørende. Vinder vi ikke, vil den nye traktat betyde en ørkenvandring for EU-modstanderne de næste mange år. Vi får nok ikke flere afstemninger i de næste ti års tid, siger han.
- Men jeg tror også, at vi har gode muligheder for at vinde afstemningen. Godt nok er tilhængerne lige nu meget begejstrede for det spanske ja, men der er kun 42 procent som har stemt, og af dem der har stemt ja, kendte 80 procent ikke traktaten. De har fulgt regeringens opfordring til at stemme ja af indenrigspolitiske grunde.
Johnny Laugesen understreger, at situationen i Danmark er helt anderledes. Her er befolkningen langt mere bevidst, om hvad EU står for.
- Laver vi en ordentlig kampagne, skal vi nok få fortalt folk hvad traktaten indeholder. Der er godt nok flertal for et ja lige nu, men mange kender ikke traktaten endnu.
I Brøndby har EU-modstanderne allerede dannet 'Brøndbyborgere mod forfatningen'. Det drejer sig om at få andre end den faste kerne i Folkebevægelsen med i kampagnen mod EU-grundloven, pointerer Johnny Laugesen.
- Enhedslisten fik næsten 3000 stemmer i Brøndby ved folketingsvalget. Det er nogle af dem vi skal have fat i. Jeg mener, at vi blandt andet skal kontakte Enhedslisten for at få flere med i komiteen.

Modstand gennem 37 år
Johnny Laugesen har været en del af EU-modstanden lige siden 1968, fire år før Danmark kom med i EF, som det hed i starten. Dengang indkaldte fællestillidsmanden på B&W Motorfabrikken til et foredrag, hvor en professor kom og fortalte om EF. Med var Johnny Laugesen, og det han hørte fik ham til at tilsluttte sig kampen mod monopolernes forenede Europa med hud og hår. Fra Folkebevægelsen mod EU blev dannet, har han været med og blandt andet siddet i ledelsen i længere tid, stillet op til EU-parlamentet to gange og taget initiativ til at danne Fagbevægelsen mod Unionen.
Problemer med helbredet fik for nogle år siden Johnny Laugesen til at trække sig fra ledelsen i Folkebevægelsen, mens han fortsatte som formand for den lokale komite. I dag har han det bedre, og er altså parat til at kaste sig ind i den kommende kampagne mod EU-grundloven.
Laugesens næsten 71 år lange liv har været fyldt med EU-modstand og faglig aktivitet. Vi har bevæget os ud af redaktionslokalerne i Ryesgade for at besøge Johnny Laugesen i hans hjem i Brøndby for at få et snak om hans spændende og aktive liv. Vi synes det er på tide at tegne et portræt af manden, der i masser af år har været formand for Støttekredsen Arbejderens Venner.
På grund af sygdom er aktiviteterne i dag stort set begrænset til EU-modstanden og arbejdet med at lave Arbejderens Radioavis. Dertil kommer så det løse, som oplægsholder til forskellige debatmøder og den slags. Ja så er der selvfølgelig også formandsposten for Bøgevangens Vejlaug.
- Men det er jo bare en meget sjov bibeskæftigelse, som der ikke er noget politik i, griner Johnny Laugesen.
- Jeg meldte mig bare, da der ikke var andre, som ville påtage sig hvervet.
Politik eller ej, Johnnys indsats har i hvert fald været med til at sikre et flot sammenhold på den lille vej, hvor han bor. Alle er med til den årlige generalforsamling med efterfølgende fest, og hjælper i øvrigt hinanden med stort og småt.
Ved siden af politikken er det Johnny Laugesens opgave at stå for husholdningen i hjemmet. Det er ham der står for indkøb, madlavning, vask og rengøring, mens Winnie, hans samlever gennem 21 år, har nok at gøre med at passe sit erhvervsarbejde.

Familien er ikke rød
Selv stoppede Johnny Laugesen sit arbejde som formand for Metal afdeling 12 i København i 1992 efter en større hjerteoperation. Helbredet kunne ikke holde til jobbet længere.
- Men jeg har da savnet det meget. Jeg havde en dejlig tid som fagforeningsformand, ja også som fællestillidsmand. Faktisk har jeg været meget glad, for alle de faglige tillidshverv jeg har haft. På den måde må jeg sige, at jeg er et lykkeligt menneske, men det har også i perioder været meget stresset og været med til at ødelægge helbredet.
Det med at være fagligt og politisk aktiv er ikke noget, Johnny Laugesen har med fra sit barndomshjem.
- Mine forældre havde ingen politiske holdninger, de nåede at stemme på alt muligt forskelligt, vi er ikke nogen politisk familie.
Johnny blev først medlem af en fagforening, efter at han var blevet udlært på et lille mekanisk værksted. Og faktisk var det modtagelsen inde i forbundet som gav støddet til hans faglige engagement. Det måtte kunne gøres bedre, mente han.
- Det var en mærkelig måde at blive modtaget på. Jeg havde regnet med, at de ville fortælle om hvad en fagforening er og så videre. Men nej, det var der ikke noget af, det var bare at betale og så ud. Den modtagelse gjorde mig ophidset. Så gik jeg op i min lokale Metalafdeling. Her var en helt anden modtagelse. Jeg kom hurtigt med i en studiekreds.
Studiekredsen var med til at gøre Johnny rød, som han udtrykker det. Det samme var et par fyringer. Den første fra en fabrik hvor han gik til fagforeningen efter at være blevet luret af en boss med et stopur i lommen. Den anden fra våbenarsenalet, hvor han røg med i en fyringsrunde.
- Jeg havde hørt, at de manglede folk på B&W Motorfabrik, så der søgte jeg ind og blev ansat i 1956, 22 år gammel, efter at have påstået at jeg kunne horisontalfræse, hvilket var en stor løgn. Men de lærte mig op.

Kampen mod Bonde Nielsen
Omkring samtidig blev Johnny medlem af DKP, her blev han indtil 1991, hvor han var blandt de mange, der valgte at gå i partiopgøret. Siden har Johnny stået udenfor partierne, men opfatter sig stadig som kommunist.
- Dengang var vi mange kommunister på B&W Motor, vel omkring 50-60 stykker. Vi havde vores eget faglige apparat, planlagde tingene og lavede blandt andet et blad, som vi delte ud på arbejdspladsen.
Socialdemokraterne gjorde hvad de kunne for at begrænse kommunisternes indflydelse. Det var netop en socialdemokrat, som fik Johnny Laugesen til at glemme sin skræk den første gang han skulle op på en talerstol ved en klubgeneralforsamling.
- Vi havde aftalt, at jeg skulle efterlyse noget mere skriftlig information til folkene. Jeg var godt nervøs. Men lige inden jeg skulle op, kom der en socialdemokrat, som svinede vores fællestillidsmand Tage til, han var også kommunist. Jeg blev så gal, at jeg helt glemte at være nervøs. Den socialdemokrat fik nogle ordentlige nakkedrag. Jeg glemte helt at sige det med informationen, det måtte jeg gå tilbage og tilføje. Siden da kan man sige, at jeg tit og ofte har erobret talerstolen.
I sin tid på B&W nåede Johnny at få en lang række forskellige faglige tillidshverv. Blandt andet som medlem af klubbestyrelsen, ansvarlig for fredsarbejdet, fællesklubbens repræsentant i tidsstudieudvalget, formand for kantinen, næstformand i fællesklubben, medlem af A/S bestyrelsen og fællestillidsmand.
Der var omkring 1500 ansat på Motorfabrikken da Johnny startede. Da han forlod værftet godt 20 år senere, var der kun 500 mand tilbage. Da havde Bonde Nielsen og verdenskrise gjort sit arbejde.
- Jeg havde den glæde at sidde i A/S bestyrelsen, da Bonde Nielsen overtog B & W. Den post gav mulighed for at samle alle faggrupper, også funktionærgrupperne imod ham. Jeg rejste jo rundt på arbejdspladserne. Vi lavede Den Koordinerende Gruppe, som udgav bladet KOORD. Det fortalte sandheden om Bonde Nielsens ageren.
Her må vi afbryde snakken for at gå ned i Johnnys 'hule' i kælderen, hvor han gemmer mange mapper fulde af udklip og anden dokumentation fra B&W tiden. Heriblandt også en række numre af KOORD. Ikke mindst Land og Folk skrev flittigt om hvad der skete på B&W.
- Jeg solgte mange historier til Land og Folk. Det irriterede jo Bonde, at de skrev så meget, og han havde vel en mistanke om, hvor det kom fra. En dag blev jeg kontaktet af en anonym topmand, som advarede mig om, at ledelsen ville forsøge at plante en falsk historie, om at Handelsbanken ville droppe de økonomiske forbindelser med Bonde Nielsen. Ganske rigtigt blev jeg kaldt ind til en chef, der fortalte det med Handelsbanken, men jeg sendte det selvfølgelig ikke videre, så det fik de ikke noget ud af.
Forholdet mellem Bonde Nielsen og Johnny Laugesen var alt andet end hjerteligt. Forud for den nye boss var rendt rygtet om hans numre med krysantemumplantagen i Kenya. Her underbetalte han arbejdskraften og solgte billigt til et skuffeselskab i Schweiz, der solgte dyrt videre, så Bonde kunne score kassen.
- Med det samme fik vi et dårligt forhold. Jeg kan huske en gang, hvor Bonde indkaldte til bestyrelsesmøde klokken ni en aften, fordi han var gal over en strejke på fabrikken. Divisionschefen kom i taxafly helt fra Frederikshavn. Bonde Nielsen startede med at sige, at nu gik det helt galt, og at han ikke havde tillid til mig. Jeg svarede, at jeg var ligeglad med hans tillid, det der betød noget for mig var tilliden fra folkene på gulvet. Efter fem minutters møde skubbede han stolen tilbage, og erklærede mødet for slut. Så kunne divisionschefen tage hjem med taxafly igen, fortæller Johnny Laugesen, samtidig med at han griner i mindet om den absurde situation.

Kamp med socialdemokrater
Den 2. maj 1977 overtog Johnny Laugesen arbejdet som formand for Metal afdeling 12, efter den tidligere formand som måtte gå på grund af sygdom. Det blev noget af en omvæltning.
- Jeg havde jo været vant til et hektisk liv med alle mulige opgaver og problemer, og medlemmer der hele tiden kontaktede mig, samtidig havde jeg været en del inde i fagforeningen om aftenerne og i weekender, fordi jeg havde vikarieret som formand.
- Nu stillede jeg så i afdelingen klokken 7 om morgenen for at overtage jobbet som formand. Der stod rengøringsdamen, og spurgte hvad jeg ville, her mødte man først klokken 9. Ikke mig, sagde jeg, jeg har været vant til at møde tidligt, det stopper jeg ikke med. Og så satte jeg mig ellers på mit kontor og gloede på telefonen, som ikke sagde en lyd, og spekulerede over hvad fa'en folk lavede på den her plads.
Nå, ret hurtigt fandt Johnny ud af at bevæge sig væk fra telefonen, han tog ud på arbejdspladserne, var aktiv i strejkestøttearbejdet, med i formandsinitiativet og så videre.
- Jeg begyndte også at lave et medlemsblad fra fagforeningen, som kom ud på arbejdspladserne. I det hele taget har jeg altid lagt vægt på den skriftlige information, selvom jeg egentlig er ordblind.
Det blev til femten år som fagforeningsformand, en tid som Johnny Laugesen husker tilbage på med stor glæde.
- Men det var også en evig kamp med de socialdemokratiske formænd for andre Metal-afdelinger. Alt for mange er formænd for at være formænd, uden at være det er for medlemmernes skyld. Det gælder mange af de socialdemokratiske formænd. Det var en skuffelse at opdage, at politisk tilhørsforhold var vigtigere end kvalifikationer, når der skulle vælges formænd, eller ander poster skulle besættes.

Brug for alternativ
Johnny Laugesen følger stadig med på den faglige front fra sidelinien.
- Jeg ser Fagligt Ansvar som et positivt skridt, men samtidig er både Fagligt Ansvar og fagbevægelsen som helhed som et skib uden ror. Det var da glimrende med samarbejdet op til valget. Man hvad gavner det os at opfordre til at styrke Socialdemokratiet og SF, når de er parate til at styrke EU-udviklingen og flytte beslutningerne væk fra Danmark. Nu siger Frank Jensen, at han vil genopleve klassekampen - hvilken klassekamp taler han om, samtidig med at han er parat til at sælge Danmark til EU og dermed styrke monopolkapitalen og hele den liberalistiske udvikling.
Der er stor forvirring i arbejderklassen, konstaterer Johnny Laugesen, og tilføjer at den situation, har kommunisterne deres del af skylden for.
- Vi har ikke formået at opstille noget alternativ, og vi er for splittede, til at folk tror på det vi siger. Jeg mangler noget tempo i den kommunistiske samlingsproces og i den kommunistiske aktionsenhed. Eksempelvis omkring overenskomster og i fredsarbejdet kunne vi manifestere, at vi står sammen.
- Valget skærper kravet til kommunisterne. Udsigten til endnu fire år med en borgerlig regering støttet af Dansk Folkeparti øger kravet til kommunistiske aktiviteter. Udover kampen mod sociale nedskæringer og den kommunistiske samling/samarbejde er hovedopgaven lige nu at sikre et nej ved den forestående EU-forfatning. Det er os der skal mobilisere folk, slutter Johnny Laugesen.