Det går godt for nej-bevægelsen i Frankrig, selvom den har svært ved at komme igennem i medierne, understreger ATTAC´s formand, Bernard Cassen.

- Jeg er tilhænger af en europæisk union, men ikke som den er nu. Jeg er tilhænger af en forfatning, men ikke denne forfatning.
Med disse ord tydeliggør Bernard Cassen, der er tidligere leder af ATTAC, at han - og ATTAC Frankrig - anbefaler et klart fransk nej til EU-forfatningen, trods det at bevægelsen ikke definerer sig som en bevægelse af EU-modstandere.
Under ATTAC's kendte orange banner, med teksten 'Vores verden er ikke til salg', tilbragte knap et halvt hundrede aktivister lørdag eftermiddag med at diskutere konsekvenserne af den EU-forfatning, vi skal stemme om til september.
ATTAC havde indkaldt til åbent seminar i TIB's lokaler i Valby.
Der var oplæg om militarisering, om de multinationale selskabers rolle, og om forfatningens indvirkning på faglige rettigheder. Men de fleste var mødt op for at høre debatten om ja eller nej til EU-forfatningen. For ja-siden stillede Nyt Europas Jacob Erle op, mens netop Bernard Cassen argumenterede for nej-siden.

Et stærkt EU
Jacob Erle tager i sit indlæg udgangspunkt i, hvordan verden ser ud i 2050. Han peger på at statistikker viser, at der i 2050 vil være 50 procent flere mennesker på jorden, at klimaændringerne vil være slået igennem, at vi står overfor valg i dag, der vil afgøre om vi til den tid fortsat er afhængige af olie, eller om den alternative energi slår igennem.
Hans udgangspunkt for at være positiv overfor EU, og overfor den kommende forfatning udspringer af en bekymring for, hvordan velfærden og muligheden for at leve et anstændigt liv vil se ud i 2050, for Danmark, for Europa, for Sydamerika og Afrika.
- Ting forandrer sig meget hurtigt i vores samfund, det nærmest accelererer. Nationalstaterne mister magt på grund af markedskræfterne. For at skabe en bedre verden, må vi anvende globale løsninger. Løsninger der sørger for at vi kan svække både de store firmaers og nationalstaternes magt, erklærer Erle.
Hans vision er et stærkt EU, et EU der har en markant rolle som global aktør.
- Vi skal have et europæisk demokrati, der tager sig af europæiske problemer, og som kan begrænse den nationale suverænitet. EU skal have en stærk global rolle. Vi skal skabe et demokrati på europæisk niveau, der hjælper i den globale kontekst.

Ikke perfekt forfatning
Jacob Erle advarer mod at gå for dybt ind i selve forfatningsteksten, og sige nej fordi grundlaget ikke er perfekt.
- Vi skal ikke spørge os selv, om dette er den bedst mulige forfatning, men i stedet om den går i den rigtige retning.
Om teksten kaldes en forfatningstraktat eller en forfatning, er han ligeglad med.
- Det er en forfatning, og det bør være en forfatning, en europæisk struktur, hvor landene i høj grad handler som en stat, fastslog Erle. En europæisk forfatning står, efter hans mening, ikke i modsætning til en dansk grundlov eller en global forfatning.
Helt konkret synes Jacob Erle, at der er problemer i forfatningen. Han kan blive bekymret over liberalismen, over at demokratiet og åbenheden ikke går langt nok. Men han mener samlet set, at der er en masse godt i forfatningen, hvilket gør at han anbefaler at sige ja.
- Den er ikke perfekt, men den rummer mere demokrati og åbenhed, og mere magt til parlamentet, konstaterer han, og fremhæver udmeldelsesparagraffen og muligheden for europæiske folkeafstemninger.
Jacob Erle ser det som noget meget positivt, at forfatningen styrker muligheden for at koordinere udenrigspolitikken, så man kan handle mere samlet, og stå op imod USA. Han kan ikke forstå modstandernes bekymring for oprustning.
- Det er positivt, at der kommer mere vægt bag det militære samarbejde. Vi har brug for en uafhængig europæisk kapacitet. Vi hverken kan eller vil overlade militære initiativer til USA.

Ret til at søge arbejde
Bernard Cassen lægger ud med at fortælle om situationen i Frankrig. Det lyder som noget vi har hørt før, da han taler om hvordan de store medier, konsekvent undlader at dække nej-sidens aktiviteter.
- De dækker kun den del af nej-siden, der er meget højreorienteret. Det er som om det skal forties, at et nej også kan være solidarisk og internationalistisk, oplyser Cassen.
Han beretter om en nej-kampagne med vind i sejlene, hvor folk strømmer til møderne, og hvor der er et udbredt behov for oplysning. Kampagnen går så godt, at ja-siden er ved at blive bange.
- De har brugt meget energi på at finde noget positivt at sælge forfatningen på. Vi forstår godt, at det er en svær opgave de er på. I stedet kører de en skræmmekampagne, og forsøger at true befolkningen til et ja. Og som om det ikke er nok: Først var det meningen, at vi skulle stemme i september, nu taler de om juni, og nogle mener endda vi bør stemme i maj. De er bange for, at det bliver et nej, hvis de venter for længe'.
I ATTAC-Frankrig er man egentligt ikke imod forfatningens første del, den del der rummer forfatningselementerne.
- Der er vi stort set neutrale, og ser den som en forsimpling af beslutningsprocesser, fortæller Bernard Cassen, men røber samtidig, at han selv hælder mest til at være imod, da han synes den rummer for meget ideologi.
Anden del - derimod - hvor charteret om rettigheder skrives ind, afvises derimod markant.
- Hvad skal vi bruge den del til, det giver ikke mening, siger Cassen.
- Afsnittet rummer ingen nye rettigheder, forpligter ikke landene på noget som helst, og halter bagefter de fleste af medlemsstaterne, når det kommer til konkrete rettigheder for den enkelte borger.
Han peger på et konkret eksempel, hvor dækningen for franske borgere bliver direkte ringere.
- I den franske forfatning har vi retten til at arbejde, med EU's charter får vi retten til at søge arbejde.

Grundlovsfæstet liberalisme
Hvis kritikken af del to i forfatningen er skarp, er det intet imod den modstand, ATTAC-Frankrig har mod del tre. Det er den del af forfatningen, hvor EU's nuværende politik og funktion grundlovsfæstes.
- At sige ja til en forfatning der rummer det del tre rummer, er det samme som at skrive under på noget, der er indbegrebet af det vi er imod, fastslår Bernard Cassen.
Med del tre indskrives EU's konkrete politik i forfatningen. Det betyder, at det vil være meget svært at ændre indholdet, så længe forfatningen består. Et indhold der blandt andet cementerer den måde, EU opfører sig på handelsmæssigt.
- Forfatningen grundlovsfæster neoliberalismen. Man kan sige at neoliberalismen er den officielle religion i EU. Denne europæiske konstruktion leder frem mod katastrofen, derfor må vi sige nej. Vi skal ikke give mere magt til Bruxelles, magten skal tilbage til folket,' slutter Cassen, med en bemærkning om at et fransk nej vil betyde, at forfatningen falder.