Faren er ikke, at vi bliver smidt ud af EU. Den virkelige fare ligger i, at ja-siden ikke vil respektere et nej, siger Karina Rohr Sørensen.

Blot et døgn efter annonceringen af afstemningsdatoen den 27. september truer statsministeren i flere medier med, at et nej betyder udmelding af EU.
- Vi har nu så mange og så omfattende undtagelser, at det ikke er muligt at se for sig, at vi en gang til kan bygge yderligere undtagelser på - ud over en undtagelse fra selve det at deltage i samarbejdet. Det er næsten den eneste yderligere undtagelse, der er mulig, så vidt jeg kan se, siger Anders Fogh Rasmussen og henviser til at 'en kreds af andre lande vil gå videre i et snævrere samarbejde'.
Det er ren skræmmekampagne, mener flere nej-bevægelser.
- Det siger ja-siden, hver gang vi skal stemme. Faktum er, at det er teksten i forfatningen, vi skal stemme om, ikke spor andet. Og hvis blot ét land stemmer nej til forfatningen, er den faldet. Det er de vilkår, som også politikerne, der synes vi skal stemme ja, må leve med, siger Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU, til Arbejderen.
- Faren er ikke, at vi bliver smidt ud af EU. Den virkelige fare ligger i, at ja-siden ikke vil respektere et nej, påpeger Karina Rohr Sørensen.
Junibevægelsens Jens-Peter Bonde har ifølge Politiken en række konkrete krav i tilfælde af et nej - blandt andet folkevalgte EU-kommissærer og en åbenhedsreform. Men han vil ikke garantere, at disse krav er nok til at han vil stemme ja.
- Det vil afhænge af den samlede konstruktion. Jeg går ikke efter nye danske undtagelser. Mit nej er et europæisk nej, som skal føre til forbedringer for alle, ikke bare for danskerne, siger han.
På et møde i denne uge mellem 11 organisationer, som vil arbejde for et nej, var der dog fuldkommen enighed om at gå ud og forsvare, at et nej er et veto.
- Vi forlanger, at et nej er et veto og gider overhovedet ikke høre om store og små lande, siger Tue Sylvest til Arbejderen. Han deltog i mødet for Folkebevægelsens Ungdom mod EU.