Sidste torsdag gennemførte det nye Folketing sin første politiske debat med udgangspunkt i statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale. En del af debatten kom til at handle om klasser og klassekamp. Arbejderen bringer her et udpluk fra debatten, som er sakset fra Folketingets hjemmeside

Det politiske systemskifte fra november 2001 blev bekræftet. Vælgerne gjorde endegyldigt op med den gammeldags tænkning. Den gammeldags tænkning om højre og venstre. Den gammeldags tænkning om, at danskerne er inddelt i klasser, der kæmper mod hinanden. Den gammeldags tænkning om, at der er 'dem' og 'os'.
Sådan er det ikke længere. Vælgerne ved, at det danske samfund ikke længere er et gammeldags industrisamfund, men et moderne vidensamfund. Vælgerne ved, at vi er gået ind i et nyt årtusinde. Vælgerne ved, at fortidens løsninger ikke rummer fremtidens svar.
Anders Fogh Rasmussen (V)

Jeg synes jo i bund og grund, at det er noget vrøvl at 'kalde' til klassekamp. En klassekamp handler jo i bund og grund om, at der er modstridende interesser i et samfund. Ordet klassekamp er superstøvet, men i bund og grund dækker det over, at der er nogle interessekonflikter.
Pernille Rosenkrantz-Theil (Ø)

Nu har jeg forstået, at hr. Frank Jensen blæser til klassekamp. Vil hr. Frank Jensen ikke give et lidt mere konkret bud på, hvad denne her klassekamp skal bruges til? For så vil jeg gerne vide, om hr. Frank Jensen mener, at det er en klassekamp, som han har opbakning til i sit Socialdemokrati.
Jens Rohde (V)

Det er jo ret interessant, at hvis man slår efter i Folketingets forhandlinger, kan man se, at den, der har brugt ordet klassekamp, foruden hr. Jens Rohde, som lige har brugt det, og så mig selv lige nu, er statsministeren.
Frank Jensen (S)

Det er ikke mig, der blæser til klassekamp, det er statsministeren. Statsministeren benytter enhver lejlighed til at tale om klassekamp, og det er jo forståeligt, at statsministeren gør det. For konsekvenserne af den politik, som statsministeren fører med fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, er jo en politik, der skaber større ulighed i vores samfund. Det, som det gamle begreb klassekamp dækker over, er netop ulighed mellem mennesker, og sådan som jeg hører hr. Jens Rohdes tale i dag, er den en fortsættelse.
Frank Jensen (S)

Så har jeg også forstået, at hr. Frank Jensen mener, at de her uligheder, som hr. Frank Jensen ser i det danske samfund, tilsiger, at vi har klasser herhjemme. Jeg må bare spørge hr. Frank Jensen: Til hvilken klasse hører hr. Frank Jensen?
Gitte Lillelund Bech (C)

Jeg vil også gerne spørge lidt ind til klassekampen, for forudsætningen for den videre diskussion er lidt, at vi finder ud af, hvad det er for klasser, hr. Frank Jensen kæmper imod. Derfor er mit spørgsmål såmænd bare: Er det, at vi gør folk op efter deres ansættelsesforhold? Er det efter, hvad de ejer, eller hvordan er det, vi skal dele de mennesker op, som hr. Frank Jensen kalder til kamp mod?
Peter Christensen (V)

Jeg tror sådan set ikke, at nogen i dag, selv om begrebet er støvet, kan være uenig i, at når lønmodtagere og arbejdsgivere forhandler en overenskomst, så kan de godt være lidt uenige om, hvor høj lønnen skal være, eller hvor stor pensionen skal være, eller hvor meget fritid man skal have. Så jeg synes, at når vi skal aflive den der myte om klassekamp, så smager det hele af 'Proletarer i alle lande, foren jer'. Vi kender alle sammen parolerne.
Pernille Rosenkrantz-Theil (Ø)

Moderne mennesker ønsker ikke at blive puttet i kasser og klasser og afgive stemme ud fra det. Nej, den moderne vælger træffer sin egen selvstændige beslutning og stemmer ud fra sine egne holdninger. Og det, der binder mennesker sammen i et parti og til et parti er ikke erhverv eller uddannelse eller bopæl, men derimod fællesskabet om nogle bestemte holdninger.
Anders Fogh Rasmussen (V)