Ny rapport fra Velfærdskommissionen anbefaler lavere løn til indvandrere, højere pensionsalder og brugerbetaling i uddannelsessektoren.

Højere pensionsalder, væk med efterlønnen, særlig lav løn til indvandrere, forringet dyrtidsregulering af sociale ydelser - og en dramatisk reform af hele uddannelsessystemet.
Det ser ud til at være nogle af de reformforslag, som Velfærdskommissionen vil barsle med i efteråret.
Ganske vist er der ikke et eneste konkret forslag i de analyserapporter, som kommissionen offentliggjorde i går, under overskriften: 'Fremtidens velfærd og globaliseringen'. De konkrete forslag kommer nemlig først til efteråret. Men anbefalingerne i de nye rapporter er ikke til at tage fejl af.
Ifølge Velfærdskommissionen vil globaliseringen sætte hele velfærdssamfundet under pres. Derfor kan vi kun undgå omfattende nedskæringer, hvis vi øger beskæftigelsesgraden i befolkningen.
Her fokuserer kommissionens medlemmer på især tre tiltag:
- Indvandrerne skal bringes ind på arbejdsmarkedet via særlige lave lønninger.
- Det skal sikres, at det kan betale sig for de lavtlønnede at arbejde, ved at øge forskellen mellem lav løn og social ydelse. Konkret konstaterer Velfærdskommissionen, at vores samfund er sårbart overfor globalisering 'fordi de sociale ydelser vokser i takt med lønningerne'.
- Endelig skal der sættes ind overfor den såkaldte ældrebyrde. Pensionsalderen skal hæves i takt med en højere levealder, ligesom afskaffelse af efterlønnen igen er spil.
Der er også uforbeholden ros til den svenske pensionsreform. I Sverige er pensionsydelsen blevet gjort direkte afhængig af middellevealderen, således at jo flere år, folk lever på pension, jo mindre får de i ydelse om året.
At dømme efter Velfærdskommissionens rapport, kan lærere, elever og studerende i uddannelsessektoren også godt belave sig på at komme en tur i nedskæringsdiglen inden længe. Ifølge kommissionen har 'lande med en succesfuld grundskole en række fælles træk': nemlig nationale målsætninger for undervisningen, omfattende test af eleverne, ligesom 'skolernes testresultater er afgørende for, hvor mange ressourcer, de tilføres.'
Indenfor de videregående uddannelser skal der åbnes for omfattende brugerbetaling, eventuelt finansieret af statslige lån. Kommissionen konstaterer, at 'Der er ikke noget, der tyder på, at lånefinansierede undervisningsgebyrer har reduceret tilgangen til de videregående uddannelser'. Endelig taler Velfærdskommissionen for at få flere private udbydere ind i uddannelsessektoren, idet det vil 'øge konkurrence og effektivitet'.
Velfærdskommissionen konstaterer, at globaliseringen formentlig vil øge den sociale ulighed. Således viser kommissionens egne analyser, at de sektorer, der er udsat for udflagning og international konkurrence udvikler en større lønspredning end andre sektorer.