Staten trækker penge ud af jernbanesektoren - mens skinnenettet fra 1920´erne smuldrer og signalerne forældres.

Det danske skinnenet smuldrer. En våd februar måned har fået bægeret til at flyde over for de gamle skinner fra 1920'erne og 1930'erne.
På to uger har en række strækninger: Borup, Slagelse, Fyn, Haslev, Næstved, Glostrup, Nørreport været plaget af skinnebrud og signalproblemer.
- Den situation vi nu oplever, er udtryk for, at der ikke er investeret nok igennem tiden. Samtidig er ansvarsfordelingen blevet mere uklar efter at DSB er blevet delt op. Når der falder en køreledning ned, skændes BaneDanmark og DSB om hvis skyld det er og hvem der skal betale. I gamle dage var de ét selskab og arbejdede sammen om at løse problemerne, konstaterer trafikforsker på RUC, Per Homann Jespersen, til Arbejderen.
BaneDanmark har besluttet at ultralydscanne 200 kilometer skinner for revner og slag. BaneDanmark spår at der - alene i år - vil komme omkring 70 skinnebrud landet over. Det er en stigning på tyve procent i forhold til sidste år. For øjeblikket er de danske skinner ti år ældre end europæisk gennemsnit.
Efter opsplittelsen i BaneDanmark (der har ansvaret for skinnerne) og DSB (med ansvar for togdriften) overtager private firmaer flere og flere opgaver fra både BaneDanmark og DSB.
- Spørgsmålet er, om ikke omkostningerne ved at have en opsplittet jernbanesektoren er blevet for store. Der er flere fordele ved at samle ansvaret. I de velfungerende lande som Japan, Schweiz og Frankrig er det ét og samme selskab, der står for både at køre togene og vedligeholde banen.
Han er ikke i tvivl om, hvorfor det ikke er gået mere galt tidligere.
- Det skyldes at vi - endnu - har en masse banearbejdere, som engang var ansat samme selskab. Men med de ældre arbejdere vil samarbejdet forsvinde yderligere. I dag fungerer det kun, fordi de hjælper hinanden i dagligdagen. Når dette system endeligt afløses af kontrakter og mærkelige regler om, at ét selskab har ansvaret for sikkerheden over perronkanten og et andet har ansvaret under perronkanten, bliver det sværere at styre, advarer Per Homann Jespersen.
Banenettets tilstand bliver ikke bedre af, at når DSB tilbagebetaler sit overskud til staten, ryger pengene direkte i statskassen, hvorfra de hidtil er blevet kanaliseret videre til eksempelvis motorveje. Sidste år satte DSB 649 millioner kroner ind på finansministerens konto.
Sidste år blev der dog afsat én milliard kroner hvert år de næste ti år til at vedligeholde og forny skinner og signaler.