Undervisningsministeren truer Københavns uddannelsesborgmester Per Bregengaard med dagbøder på grund af religionsfag.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er utilfreds med, at Ålholm Skole i København har udarbejdet en alternativ læseplan inden for faget kristendomskundskab, så det har ændret indhold, og er blevet til et religionsfag. Undervisningsministeren truer nu Københavns uddannelsesborgmester Per Bregengaard (Ø) med dag-bøder, hvis ikke skolen ændrer praksis, og går tilbage til almindelig kristendomsundervisning.
Ålholm Skole har med hjemmel i Folkeskoleloven lavet sin egen undervisningsplan i faget kristendomskundskab, så faget også beskæftiger sig med blandt andet islam, men også med areligiøse anskuelser som humanismen.
- Vi er en skole med et multikulturelt islæt, hvor elevernes forudsætninger for at deltage i kristendomsundervisning er vidt forskellige. Elevernes traditioner må imødekommes i en kristendomsundervisning, for at den kan lade sig gennemføre, siger skoleinspektør Michael Strand fra Ålholm Skole til Arbejderen.
Han forklarer, at læseplanen forpligter lærerne til at inddrage religiøse og filosofiske aspekter, der er relevante for skolens elever, i undervisningen.
- Det er helt tosset, som så meget andet af det Per Bregengaard laver, siger undervisningsministeren til Kristeligt Dagblad.
Skoleborgmesteren mener, at loven er overholdt, og tager Bertel Haarders trusler med knusende ro.
- Bertel Haarder er ude i et ideologisk korstog, det hele handler om, hvor mange gange der skal stå den evangeliske lutherske kirke i læseplanen, siger Per Bregengaard til Arbejderen.
- Haarder skal passe på, ikke at bevæge sig ind i et felt, hvor han bliver religiøst og kulturelt missionerende, tilføjer borgmesteren.
Per Bregengaards besked til Bertel Haarder er den samme som til tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs.
- De kan hoppe og danse, loven er overholdt.
Bertel Haarder vil nu afvente statamtets afgørelse, men han afviser, at lovens krav om at tage udgangspunkt i den enkelte elevs baggrund betyder, at man skal tage hensyn til de enkelte elevers religiøse baggrund eller mangel på samme.
- Jeg har ingen som helst dårlig samvittighed, ved at stille krav som udvider den verden, eleverne har med sig hjemmefra, erklærer ministeren.