Arbejderen har i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag fået en række kvinder, i alle aldre og med vidt forskellig baggrund, til at give deres bud på, hvor kvindekampen står i dag.

Vi spurgte:
- Kvindekamp, hvad siger det dig?
- Er der brug for kvindekamp i dag?
- Hvordan vurderer du udviklingen de sidste 20 år, når det gælder kvindernes situation?
- Hvis du skulle nævne tre ting, som du ville ønske danske kvinder havde opnået i 2005, hvad ville det så være?
Det kom der en række vidt forskellige svar ud af.

Kvinder skal være unge og smukke
Rina Ronja Kari, 20 år, talsperson for Folkebevægelsens Ungdom, arbejder som sekretariatsmedhjælper for Red Barnets Ungdom:
- Kvindekampen er enormt vigtigt for mig. Den er overhovedet ikke afsluttet, hverken i Danmark eller på internationalt plan. Kvindekampen er noget, jeg har med mig, overalt hvor jeg kommer, det er hele tiden i mit baghoved.
Rina Ronja Kari beklager dybt, at kvindekampen på et tidspunkt stoppede. Hun ser stadig en række store problemer for kvinderne.
- Vi er for eksempel stadig enormt langt fra ligeløn. Og kvinder får dårligere pensionsforhold, i forbindelse med at de går på barselsorlov, og derfor ikke opsparer pension. Det stiller os økonomisk dårligere end mændene, når vi bliver gamle.
- Samtidig er det et problem, ikke midst for de unge kvinder, at der er så mange rollemodeller, som sender meget tvetydige signaler. Kvinder skal helst være unge og smukkke og gøre karriere, samtidig skal de ønske at blive mor og blive hjemmegående. Det skader unge kvinders selvværd hele tiden at blive præsenteret for rollemodeller, der fortæller hvordan vi skal se ud og være, for eksempel halvnøgne kvinder der viser, hvordan en kvindekrop skal se ud.
Rina ved selvsagt ikke så meget om, hvordan situationen var for kvinderne i 1985. Men hun har alligevel et bud på, hvad der er sket i løbet af de sidste 20 år.
- Tidligere måtte man godt kæmpe for kvindesagen. I dag er det ikke længere acceptabelt, at kvinder siger, at der ikke er ligestilling. Kvindekampen er ikke velset. Der er selvfølgelig kommet nogle lovting, der har forbedret forholdene for kvinderne, andet er gået i stå, som omkring ligelønnen.
- Om 20 år håber jeg, at vi har opnået, at man godt må være feminist. Samtidig skal vi have flere kvinder i høje stillinger, uden at de er nødt til at spille med på mændenes spil. Og jeg ønsker mig, at vi får en central barselsordning, som omfatter alle kvinder, og at det bliver mere velset, at mændene også bruger den.

Stadig mange skævheder
Lisbeth Andersen, 35 år, tillidsrepræsentant på Tulip i Ringsted:
- Kvindekamp handler for mig om at rette op på de skævheder, der er i dag mellem kvinder og mænd. Vores muligheder er stadig ikke lige, hverken når det gælder arbejde eller i andre sammenhænge.
På den baggrund mener Lisbeth Andersen, at der helt sikkert er brug for kvindekamp i dagens Danmark.
- Se bare i forhold til orlov i forhold til børn. Det er næsten kun kvinder der benytter sig af det, der er ikke sket meget der. Jeg synes en del af barselsorloven skulle være forbeholdt mænd, det kunne være med til at rykke, og være til gavn for både mænd, kvinder og børn.
Der er også brug for at rette op på situationen i hjemmene, mener Lisbeth Andersen.
- Det er stadig kvinderne, der har hovedansvaret derhjemme. Omvendt er det sjældent kvinder, der står i spidsen som chefer på arbejdsmarkedet. Her kunne vi ellers bruge nogle af de egenskaber, som kvinder har på baggrund af ansvaret for hjemmet, det gør dem til bedre ledere. Men kvinder har stadig ikke så meget selvtillid som mænd, det skyldes vel opdragelse og normer.
Lisbeth har været i godt 17 år på arbejdsmarkedet, hun mener, at der i den periode er sket fremskridt for kvinderne, men at der stadig mangler en masse, før der er opnået reel ligestilling.
- Det rykker ikke hurtigt nok, og på nogle måder går det baglæns. For eksempel med den her regering som prøver at få kvinderne tilbage til kødgryderne. For eksempel vil de ikke være med til, at noget af barselsorloven er forbeholdt mænd.
- Om 20 år håber jeg, at vi har fået barselsorlov til både kvinder og mænd, mere ligestilling på hjemmefronten og flere kvindelige ledere på alle områder, i politik, på virksomhederne og så videre. Det tror jeg vil give et bedre samfund.

Farvel til flinkeskolen
Janne Lærkedahl, 42 år, typograf og sanger:
- Når nogen siger kvindekamp til mig, kommer jeg til at tænke på en, der smider bh'en. Jeg tænker på den kvindekamp, der foregik i 60'erne og 70'erne, og hvad det har betydet for os i dag.
- Vi er nået langt hen ad vejen, selvom vi stadig mangler meget. Der er helt sikkert stadig brug for kvindekamp. Vi har for eksempel endnu ikke ligeløn. Der er også brug for at kæmpe for retten til, at kvinder kan vælge at være hjemme hos deres børn, mens de er små. Det skal der være økonomisk mulighed for.
Når Janne Lærkedahl skal vurdere udviklingen de sidste 20 år, peger hun på både fremskridt og tilbagegang.
- Når jeg ser på de kvinder, jeg kender, er der for mig ingen tvivl om, at kvinder er blevet mere selvbevidste, der er flere som har droppet flinkeskolen og offerrollen. På det felt er der sket meget, i hvert fald i dele af samfundet.
Når det gælder de mindre positive ting i udviklingen, slår Janne straks ned på pornoficeringen af samfundet.
- Der finder en sexistisk undetrykkelse sted, alt er gennemsyret af sexisme, både mode, musik, film og så videre. Se på de helt unge piger, og de krav det stiller til, hvordan de skal se ud. Meget tidligt får de en ide om, at man som kvinde skal være meget sexet i sin påklædning med bar mave og så videre. Hele den påvirkning, kan jeg godt være urolig for.
Når det gælder fremtidsvisionerne for 2025, har Janne Lærkedahl følgende ønsker for kvinderne.
- Vi skal have lige løn for lige arbejde, endnu større selvbevisthed og reel ligestilling i samfundet.

Ligeløn er helt afgørende
Joan Ågot Pedersen, 53 år, faglig sekretær i RBF Århus Amt og næstformand for DKP/ML:
- Jeg ser kvindekampen som en integreret del af kampen for social retfærdighed og velfærd samt et andet samfund. Det er en integreret del af kampen for socialisme.
- Det er anderledes end for 30 år siden, hvor vi sad i kvindegrupper og diskuterede hvordan vi kunne fremme kvindekampen. Det var på sin vis en styrke, der hjalp os til at blive aktive, men det kunne også være ret indadvendt. I dag er der mindre fokus på kvindekampen. Der sker ikke noget, hvis kvinderne ikke sætte fokus på det, der hvor de nu er aktive.
Joan Ågot Pedersen understreger, at når der ikke er fokus på kvindernes situation, bliver de trængt tilbage, både lønmæssigt, socialt og ideologisk. Hun er i øvrigt godt træt af, at kvindesagen gøres til et spørgsmål om at få kvinder ind i ledende stillinger.
- Det er et spørgsmål for eliten, mener jeg. Det er ikke det spørgsmål der bekymrer arbejderklassens kvinder, deres situation er der ikke meget fokus på.
- På nogle fronter har kvinder fået det bedre, for eksempel når det gælder barsel. Vi har også fået barns første sygedag og omsorgsdage, samt mere deling i hjemmet. Men der er stadig uligelønnen, som modarbejder de her ting. Jeg oplever, at mænd har lyst til at deltage mere i deres børns opvækst, men lønnen afgør hvem der er hjemme sammen med barnet, og manden har den største løn.
Mangel på ligeløn er et af de væsentligste problemer, konkluderer Joan, inden hun bevæger sig ind på de områder, hvor kvindernes situation er blevet forværret de sidste 20 år.
- For eksempel oplever vi i dag et mere reaktionært kvindesyn i det offentlige billede. Tag en udsendelse som 'Langt fra Las Vegas', den omtale af kvinder ville vi ikke have oplevet på tv for 20 år siden. Vi møder gang på gang et meget ringeagtende syn på kvinder.
Svaret falder prompte, på spørgsmålet om hvad kvinderne skal have opnået, når vi kommer til 2025.
- Lige løn for lige arbejde - lige muligheder for arbejde og uddannelse og ligeværdighed mellem mænd og kvinder.

Kvindekamp er klassekamp
Janni Milsted, 67 år, uddannet pædagog, tidligere formand for BUPL:
Janni Milsted starter med at slå fast, at hun simpelthen ikke er i stand til at snakke om kvindekamp, isoleret til hvad der sker i Danmark.
- Jeg er rystet over, hvordan kvinder har det rundt omkring i verden. Der er kvinder, der lever som for hundredvis af år siden, kvinder der bliver omskåret, og kvinder der bliver solgt. Kvindekampen i Danmark handler også om de globale problemer. For eksempel kommer kvinder fra de østeuropæiske lande til Danmark som prostituerede, tænk at kvinder bliver tvunget ud i den situation. Kvindekamp handler også meget om lønkamp, at have muligheden for at få et liv, hvor man ikke er tvunget til at sælge sig selv.
Rødstrømperne satte en god proces igang, mener Janni Milsted, selvom hun aldrig har været med på holdet, der ser mændene som fjenden.
- Rødstrømperne tog fat i nogle problemer, som ingen havde gjort noget ved før. Men når vi skal vurdere udviklingen de sidste 20 år, vil jeg sige, at der er noget der er gået tilbage igen. I dag stiller man igen utroligt høje krav til de unge pigers udseende. Se bare børneprogrammerne i fjernmsynet, de har ændret sig. i dag handler det meste om at blive stjerne og berømt. Det stiller store krav til de unge piger.
Som fagligt aktiv har Janni været med til at arbejde på, at fagbevægelsen også stiller sociale krav. Her har vi nået noget, for eksempel er det meget positivt med den nye barselspulje, men der mangler stadig meget, understreger hun.
- For eksempel har man lagt daginstitutionernes budgetter ud lokalt. Forældrene får omsorgsdage, men der følger ingen penge med, dem skal vi finde i budgettet. Så er det igen sådan, at ansatte med små børn ikke er populære, og det kommer til at halte, med de tiltag der skulle give forældre mulighed for at give deres børn den nødvendige omsorg.
Janni tror ikke på at verden bliver bedre, selvom vi får kvindelige ledere overalt.
- Det handler om hvilken politik de står for. Se for eksempel på USA's nye udenrigsminister, eller kvinderne i regeringen herhjemme. De forandrer ikke tingene til det bedre. Kvindekamp handler også om klassekamp, det er vigtigt at slå fast, understreger hun, inden vi når til ønskerne for fremtiden.
- I 2025 håber jeg at vi har ligeløn, at kvinder ikke længere bliver omskåret, og at der er samme respekt for kvinder som for mænd rundt omkring i verden.

Brug for global kamp
Hanne Reintoft, 71 år, forfatter og tidligere socialrådgiver:
Hanne Reintoft behøver bare stikordet kvindekamp, før hendes syn på det spørgsmål bliver skåret ud i pap.
- Det er fuldstændig pinagtigt for os kvinder, at der hvert minut kloden over er en kvinde, som dør på grund af svangerskab og fødsel. Vi kan ikke have at vores medsøstre dør på den måde på grund af deres seksualitet og køn. Det er det som kvindekampen handler om, ikke om antallet af kvindelige ledere.
- Globalt set er der mere brug for kvindekampen end nogensinde før. Herhjemme er der stadig problemer med manglende løn, og nye forslag om for eksempel en lavere startløn, som i særlig grad vil ramme kvinder. Vi har også en feminisering af fattigdommen herhjemme, det er først og fremmest kvindelige pensionister og enlige kvindelige forsørgere, der har den dårlige økonomi.
Hanne Reintoft erkender, at danske kvinder har nået nogle ligestillingsmål. Men på den anden side peger hun på den fattiggørelse, der rammer kvinder i særlig grad. Der er stadig brug for kvindekamp, ikke mindst når det gælder indvandrekvinderne, understreger hun.
- Globalt set handler det om kamp mod fattigdommen. Hele diskussionen om terrorisme er en diskussion om fattigdom, som vi ikke gør noget ved. Og det er altid kvinder og børn, der er de første ofre.
- Om 20 år håber jeg, at danske kvinder vil have opnået lige løn og lige arbejde, og så at vi har fået vendt fattigdomstendensen. Hvis vores børn og børnebørn skal have en verden at vokse op i er den globale kvindekamp, den globale kamp mod fattigdommmen helt afgørende.