Fagbevægelsen mod Unionen vil skole faglige folk til at kunne tage ud på arbejdspladserne og tage debatten om EU-forfatningen.

Meddelelsen om, at danskerne skal stemme om EU-forfatningen, allerede 27. september, har sat gang i planlægning og aktiviteter i de forskellige bevægelser, som tilsammen udgør nej-kampagnen i Danmark. Det gælder også hos Fagbevægelsen mod Unionen, FMU.
- Det her traktatstof er så tilpas kompliceret, at mange fagforeningsfolk giver op overfor det, hvis vi ikke i fællesskab gennemarbejder, hvad der egentlig står i paragrafferne, siger Finn Sørensen fra FMU til Arbejderen.
- Så derfor vil vi holde nogle - ja, lad os bare kalde det skolingsmøder. Møder, hvor fagforeningsfolk kan blive klædt på til at tage debatten om EU-forfatningen. Vi har allerede holdt et møde i København, og vi er lige nu ved at få noget op at stå i Århus. Måske vil vi også gøre det i andre landsdele, fortsætter Finn Sørensen.
Skolingsmøderne er fortrinsvis for folk fra fagforeningskontorerne, og altså ikke offentlige.
Finn Sørensen frygter, at det bliver en hård kamp, overhovedet at fastholde dagsordenen omkring selve EU-forfatningen.
- Ja-siden ønsker at snakke om alt mulig andet end det konkrete indhold i EU-forfatningens paragraffer. Se på Fogh, der allerede to dage efter udskrivelsen af afstemningen gik ud med trusler om, at et nej vil betyde, at vi bliver smidt ud. Det bliver rigtig beskidt, det her, fastslår han.
Foruden skolingsmøder vil Fagbevægelsen mod Unionen også gøre meget ud af at levere dokumentationsmateriale til faglige folk. Og her er hjemmesiden, www.eu-fagligt.dk et af de vigtigste redskaber:
- Jeg mener, vi bør lægge mange kræfter i at udbygge hjemmesiden. Og så skal vi etablere en nyhedsmail, der er specielt rettet til fagbevægelsen, vurderer Finn Sørensen.
På spørgsmålet om, hvad der er de vigtigste faglige argumenter mod EU-forfatningen, kommer svaret prompte:
- Vores argumentation vil gå på især tre ben:
- For det første: at der indføres flertalsafgørelser på social- og arbejdsmarkedspolitikken. I princippet er der ikke i den her forfatning nogen punkter, hvor de ikke kan gennemføre lovgivning, og stemme Danmark ned. Det ligger allerede i den såkaldte passerelle, og i, at EU får førsteretten til at lovgive på social- og arbejdsmarkedspolitikken, som det er beskrevet i Unionens grundlovsdel, siger Finn Sørensen.
- Det, at de i realiteten fjerner vetoretten, forringer befolkningens mulighed for at blokere en udvikling, som vi ikke ønsker. Det kan blive skæbnesvangert for vores velfærd og vores aftalesystem, fastslår han.
- For det andet: Det såkaldte charter for grundlæggende rettigheder, der er en bombe under vores kollektive overenskomstsystem. Og endelig for det tredje alle de paragraffer i EU-forfatningen, som dikterer yderligere markedsgørelse af den offentlige sektor. Det er helt afgørende elementer i den her EU-forfatning, som ja-siden må forholde sig til, fastslår Finn Sørensen.
Han håber også, at der bliver kræfter i overskud til at samarbejde med de øvrige nej-bevægelser i kampagnen.
Det er klart, at vi skal koordinere vores indsats på nej-siden. Indtil nu er det blevet til et samarbejde med Stop Unionen. Men jeg håber, at vi også kan få kræfter til at være med i det fælles forum for alle nej-bevægelserne, slutter Finn Sørensen.