23 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ribe blander psykisk syge

Ribe blander psykisk syge

Tirsdag, 15. marts, 2005, 00:00:00

Psykisk syge med vidt forskellige diagnoser og behov stuves sammen under samme tag, så Ribe Amt kan spare tyve millioner kroner.

Ribe Amt er et skidt område at være psykisk syg i. Et privat konsulentfirma, har lavet en nedskæringsplan for amtet, der betyder, at Ribes 54 almenpsykiatriske sengepladser flyttes til Esbjerg. Ved samme lejlighed afskaffes opdelingen af patienter i de åbne afdelinger og i de retspsykiatriske afdelinger.
Fremover skal blot en skillevæg adskille de vidt forskellige psykiatriske patienter.
- Konsekvensen er at de syge bliver mere syge. Det går ikke at sammenblande deprimerede patienter som har brug for ro, med psykotiske patienter som larmer og begefter får dårlig samvittighed. Vi skal behandle det samme antal patienter med færre penge. Der er behov for forskellig behandling og adskillelse, siger Niels Ljungberg, overlæge på retspsykiatrisk afdeling på Ribe Amts Sygehus, til Arbejderen.
Udover sammenlægningen lægges der op til at fyre to overlæger i amtets distrikspsykiatri. I alt håber amtet på at kunne spare tyve millioner kroner på behandlingen af de psykisk syge.
Det private konsulentfirma der har lavet nedskæringsplanen for kommunen, har ikke spurgt de ansatte om deres holdning.
Skal man tro formanden for Ribe Amts psykiatriudvalg, Karen Baungaard, fra Venstre, tager personalet '...engageret imod planerne. Jeg møder stor interesse for at være med til at omsætte nytænkning til virkelighed', skriver hun til amtets borgere.
Dén udmelding har fået de ansatte til at melde fra og slå fast, at de ikke vil tages til indtægt for planen.
'Vi oplever, at vi ikke er kommet til orde. Vi oplever, at vi ikke er blevet hørt. Vi oplever, at vi ikke er blevet spurgt. Hvordan får Karen Baungaard sit indtryk?', spørger samtlige personalegrupper på amtssygehuset i Ribe i et åbent brev.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. mar. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland