17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Effektive kommuner straffes

Effektive kommuner straffes

Torsdag, 17. marts, 2005, 00:00:00

Med kommunalreformen overgår skatteligningen fra kommuner til stat. For mange kommuner er resultatet et gevaldigt økonomisk smæk.

De kommuner, der har været mest effektive til at gennemføre skatteopkrævning, får nu som 'belønning' et ekstra hug med nedskæringskniven fra regeringens side.
Det er ikke nogen tidlig aprilsnar, men derimod et af konsekvenserne af den nye kommunalreform, som Folketinget førstebehandler i denne uge.
Staten og kommunerne strides nemlig om, hvor mange personer, kommunerne har brugt til skatteudligning. VC-regeringen mener, at det har været meget dyrere og krævet mere personale for kommunerne at opkræve skat, end det faktisk har. Og derfor forlanger regeringen nu, at kommunerne afgiver flere penge i bloktilskud, end de faktisk sparer, ved ikke at skulle opkræve skat.
- Det er grotesk, at vi skal afgive stillinger, fordi vi har været effektive og forandringsparate. Det er tyveri ved højlys dag, og hvis ikke regeringen kommer på andre tanker, risikerer de, at den ellers positive stemning omkring reformen vender, siger Louise Gade (V), der er borgmester i Århus, til Politiken.
I Århus Kommune skal der nedlægges 127 job mere, end der faktisk bliver overflødige, efter at skatteudligningen har holdt flyttedag.
- Det vil ramme ældreplejen, skolerne og alle de andre områder, hvor regeringen også vil opprioritere, siger Louise Gade. Hun finder det rystende, at regeringen ikke har taget kritikken af deres beregninger til efterretning. Kommunernes Landsforening har i månedsvis påpeget, at Skatteministeriets beregninger er forkerte.
Under tirsdagens drøftelser lindede Leif Mikkelsen, der er Venstres kommunalpolitiske ordfører, en dør på klem for, at lovforslaget kan genovervejes inden tredjebehandlingen.
Et andet stridspunkt i forhandlingerne er det såkaldte evalueringsinstitut, som regeringen vil nedsætte til at holde øje med, om kommunerne er effektive nok. Brancheorganisationen Handel, Transport, Service (HTS) forlanger, at instituttet også får som opgave at sikre mere udlicitering og privatisering:

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland