Servicedirektivet er ikke taget af bordet - og EU-forfatningen gør serviceydelser til direkte EU-lovstof, fastslår Fagbevægelsen mod Unionen.

Regeringen vendte tirsdag 180 grader i sin holdning til EU's servicedirektiv. Fra at være for, og med statsministerens ord 'absolut ikke bekymret ved udsigten til at få vedtaget sådan et direktiv,' har regeringen nu, med udenrigsministerens ord, den holdning at 'EU skal ikke foretage sig ting, som folk simpelt hen ikke fatter, og som skader borgerne.'
Samtidig hævde Per Stig Møller, at EU-kommissionen har taget direktivforslaget af bordet.
- Den kovending virker ikke særlig troværdig - og udenrigsminister Per Stig Møller har simpelt hen ikke ret i at direktivet er taget af bordet, siger Finn Sørensen, næstformand i Fagforeningen Industri og Service i København, til Arbejderen.
Finn Sørensen er også en aktiv kraft i Fagbevægelsen mod Unionen, og har fulgt nøje med i hele udviklingen omkring det omdiskuterede servicedirektiv.
- Direktivet er sendt til hjørnespark, fordi Frankrigs regering er blevet bange for, at den folkelige modstand mod direktivet kan bringe et ja til EU-forfatningen i fare, forklarer Finn Sørensen.
- - Det ser ud som om at den danske regering forsøger at lave det samme nummer herhjemme. Men så er det nok her man må pege på, at EU-forfatningen som noget helt nyt fastslår, at det fremover skal være EU, der lovgiver om principper og vilkår for serviceydelser, oplyser Finn Sørensen.
De faglige protester mod servicedirektivet skyldes især, at direktivet vil gøre det muligt for et firma i et EU-land at udføre tjenesteydelser i andre EU-lande på hjemlandets præmisser - og det gælder både hjemlandets lovgivning og overenskomster.
I en tale mandag fastslog EU-kommissionens formand ,at servicedirektivet er en hjørnesten i hele EU's strategi for at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010 - den såkaldte Lissabon-strategi - og at hjemlandsprincippet er et helt afgørende princip i direktivet, som kommissionen vil fastholde, selvom den er villig til at justere på direktivet.

Det siger EU-grundloven
'Unionen og medlemsstaterne (sørger) indenfor deres respektive kompetenceområder og indenfor rammerne af forfatningens anvendelsesområde for, at sådanne tjenester ydes på principper og vilkår, navnlig økonomiske og finansielle, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver. Disse principper og vilkår fastlægges ved europæisk lov...'
(forslag til EU-forfatning, art. III-122, om 'tjenesteydelser af almen økonomisk interesse'. Ordene i kursiv er ændringer/tilføjelser til EU's nuværende traktatgrundlag.)