24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Klar besked til TDC

Klar besked til TDC

Fredag, 18. marts, 2005, 00:00:00

TDC´s aktionærer fik i går at mærke, at TDC-tilllidsfolk fra hele landet protesterer mod ledelsens unødvendige massefyringer

Over 200 TDC-tillidsfolk fra hele landet demonstrerede i går uden for Falkoner Centret i København, hvor TDC's aktionærer afholdt deres årlige generalforsamling.
@b:Det gjorde de i protest mod, at TDC-ledelsen, der på generalforsamlingen rundhåndet uddelte 2,5 milliarder kroner i udbytte til aktionærerne, i løbet af i år vil fyre knap 1100 - og samtidig ansætte 465 andre. I stedet burde TDC-ledelsen investere i de ansattes uddannelse, så de kan bruges til de nye job, mener tillidsfolkene.
Tidligere på dagen holdt tillidsfolkene møde i Roskilde, og udmeldingerne herfra er, at der er blandt de ansatte er voksende uro og utilfredshed med den behandling, de udsættes for.
- De har svært ved konstant at stå i skudlinien for rationaliseringer og massefyringer, mens de i tv og i aviserne kan se den ene jubelscene efter den anden, hvor TDC-ledelsen glæder sig over hvor godt det går, forklarer Jan Hagsted Ohlsson, telefonmontør og fællestillidsmand i Frederikssund, til Arbejderen.
- Det virker som om, at jo større overskuddet bliver, jo ringere tilbud giver de til dem de fyrer. Vi som tillidsfolk, og vores faglige organisationer, kan ikke gøre meget andet end at opfordre ledelsen til at besinde sig, og indlede seriøse forhandlinger. Og det håber jeg da, at de gør, for uroen og utilfredsheden blandt kollegaerne er voksende, siger fællestillidsmanden, der selv deltog i mødet i Roskilde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. mar. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland