Venstre ved man hvor man har... Bare ikke når det gælder, om unge skal have tilskud eller ej til at tage på højskole.

Mange unge der havde glædet sig til at få råd til et højskoleophold, kan godt skyde en hvid pil efter at blive den livserfaring rigere.
Højskoleudvalgets forslag om at genindføre statstilskuddet til højskoleelever bliver nemlig skudt ned af den nye undervisningsminister Bertel Haarder.
- Samtidig lægger regeringen op til at reducere i 10. klasse, man lægger op til at indsnævre folkeskolen med flere tests og har forlængst sat en prop i produktionsskolerne. Der lægges op til, at alle unge skal tage den lige vej, hurtigt igennem uddannelsessystemet. Jeg tror ikke på, at det dén vej får flest igennem en uddannelse, siger Folkehøjskolernes generalsekretær, Kim Hjerrild til Arbejderen.
Højskoleudvalget blev nedsat under den tidligere undervisningsminister. Ideen var, at udvalget skulle komme med ideer til, hvordan højskolerne kan udvikle sig.
Konkret foreslår udvalget, at staten - sådan som det sker på andre uddannelser - betaler for undervisningen, og at eleven selv betaler for kost og logi. Dermed vil et højskoleophold kun koste 700 kroner om ugen og ikke 1300 kroner som i dag. Det koster typisk 30.000-35.000 kroner at komme på højskole i et halvt år.
Det gør ikke indtryk på undervisningsminister Bertel Haarder, at højskoleordføreren fra hans eget parti, selv har siddet med ved bordet i højskoleudvalget og bakker op om ideen.
Under valgkampen lovede venstres højskoleordfører, Leif Mikkelsen, at der skulle gives tilskud til den betaling, som eleverne skal af med for et højskoleophold.
På Højskolebladets spørgsmål: 'Går du ind for at staten finder 43 millioner kroner, så elevbetalingen kan sættes ned? ', svarede Venstre-ordføreren: 'Ja. Eller et andet beløb'.
Men undervisnigsminister Bertel Haarder trækker nu forslaget tilbage:
- Jeg bliver nødt til at kvæle den idé lige fra fødslen, for jeg vil ikke hænges op på den, siger han til Højskolebladet.