24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejdsskader kønsdiskriminerer

Arbejdsskader kønsdiskriminerer

Tirsdag, 05. april, 2005, 00:00:00

Det danske arbejdsskadesystem er etableret i en periode, hvor kun få kvinder var på arbejdsmarkedet. Det har muligvis haft indvirkning på kravene til anerkendelse.

Mænd har tilsyneladende lettere ved at få anerkendt arbejdsskader end kvinder.
Det viser tal fra Arbejdsskadestyrelsen, der ikke har en entydig forklaring på, hvorfor det er tilfældet.
En mulig forklaring lyder på, at det danske arbejdsskadesystem er etableret i en periode, hvor kun få kvinder var på arbejdsmarkedet. Det har haft indvirkning på kravene for at få anerkendt en arbejdsskade, der indtil 1. januar i år var formuleret sådan, at det var lettere for ansatte i traditionelle mandefag som tung industri, slagteri og håndværk at få anerkendt deres skader, end det var for kvinder i for eksempel rengøringsbranchen.
For det andet mangler der medicinsk viden om skadelige påvirkninger i typiske kvindefag.
Arbejdsskadestyrelsen vil nu foretage en række tiltag, der kan være med til at fremme ligestillingen i anerkendelse af arbejdsskader.
Styrelsen vil fremover dele arbejdsskadestatistikken op på mænd og kvinder, så eventuelle forskelle bliver synlige. Den vil afdække behovet for lægevidenskabelig forskning og tage initiativer til at inddrage køn i forskningen. Endelig vil Styrelsen være mere opmærksom på kønsforskelle, når der skal udarbejdes nye regler for eksemplevis af erhvervssygdomsfortegnelsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. apr. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland