Regeringens lovforslag om Danmarks tilslutning til EU-forfatningen rummer intet om SF´s stort opreklamerede vetoret ved overgang til flertalsafgørelser.

Så meget står der om den vetoret, som SF-ledelsen hævder at have fået, i paragrafferne til regeringens lovforslag om Danmarks tilslutning til EU-forfatningen.
Vetoretten var ellers det store nummer, da SF-ledelsen skulle have medlemmerne til at stemme ja til den politiske aftale om et ja, som partiledelsen indgik med regeringen, Socialdemokratiet og de Radikale i november sidste år.
Men allerede af lovforslagets paragraf 1. stk. 2 fremgår det, at et ganske almindeligt flertal i Folketinget fremover skal kunne afgive yderligere dansk suverænitet til EU. Her kræves hverken accept fra partierne bag aftalen eller en ny folkeafstemning.
Jane Sørensen, der er medlem af hovedbestyrelsen i SF - og nej-siger - er ikke overrasket:
- Det bekræfter, hvad vi hele tiden har understreget, at SF bliver holdt for nar. Aftalen har ingen juridisk gyldighed overhovedet. Fogh kan bare løbe fra den, siger Jane Sørensen til Arbejderen.
Hvorfor skulle Fogh også give SF en vetoret, der er skrevet ind i loven, når et politisk løfte var fuld tilstrækkeligt til at få Holger til at hoppe på, spørger Jane Sørensen spydigt.
Hun tror dog ikke på, at det overhovedet havde været muligt at få en virkelig effektiv nødbremse.
Den politiske aftale mellem de fem partier er ganske vist medtaget i bemærkningerne til lovforslaget. Men det understreges i såvel aftalen som i bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er tale om et juridisk dokument, men udelukkende 'en politisk aftale'.
Det har Folketinget da også indirekte indrømmet, idet den såkaldte Holger-aftale er blevet trukket ud af den officielle udgave af EU-forfatningen, som Folketingets EU-oplysning udsender. Det er sket efter en klage fra Dansk Folkeparti.
Som bilag til lovforslaget har regeringen valgt at genudgive den redegørelse om forfatningen, som udenrigsministeriet udarbejdede til Folketinget i november sidste år. Regeringen lægger her vægt på, at EU-forfatningen definerer en meget klar magtfordeling mellem EU og medlemsstaterne.
Og sandt er det, at magtfordelingen er meget klar. Således hedder det i lovforslagets paragraf 2: 'Beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, kan i det omfang det er fastsat [i EU-forfatningen] udøves af Den Europæiske Unions institutioner.'
Der er altså ikke noget, som i princippet ikke kan føres ind under Unionens område.
Lovforslaget vil blive førstebehandlet i Folketinget tirsdag den 19. april, men det kræver et ja til EU-forfatningen ved folkeafstemningen den 27. september, for at det kan vedtages endeligt.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra SF«s EU-ordfører Anne Grethe Holmsgaard.