SF´s godt 8000 medlemmer skal nu afgøre, hvem der bliver partiets nye formand. Resultatet offentliggøres den 29. april.

Resultatet offentliggøres den 29. april.
Havde deltagerne på SF's landsmøde i weekenden skulle vælge den nye partiformand, var det sikkert blevet Villy Søvndal. Det var i hvert fald ham, der høstede det største bifald på landsmødet. Men deltagerne besluttede som ventet, efter en del diskussion om regler og procedurer, at sende formandsvalget ud til urafstemning blandt de godt 8000 medlemmer.
De tre formandskandidater fik mulighed for at præsentere sig selv på landsmødet i Herning.
Villy Søvndal afviste påstanden om klassekampens død som sludder og tordnede mod Irak-krig, privatisering og udlicitering. Han sluttede med at slå fast, at der er brug for et markant styrket SF:
- Men det skal være et SF, der står ved en venstreorienteret dagsorden, ikke ved mere tilpasningspolitik på en i forvejen overbefolket politisk midtbane.
Modkandidaten Pia Olsen, der er blevet kritiseret for at være mere grøn end rød, understregede sit socialistiske udgangspunkt.
- Måske er forskellen mellem mig og de andre kandidater, at jeg ikke mener, det giver mening at være rød uden at være grøn, sagde hun, og pegede samtidig på sig selv som den der kunne skabe den nødvendige fornyelse i SF, så partiet kan genvinde den styrke, det besad i slutningen af 80'erne, hvor det havde 27 mandater mod 11 i dag.
Den tredje formandskandidat erkendte i sit indlæg, at det nok ikke er sandsynligt, at hun bliver valgt.
- Men selvom jeg ikke bliver den næste formand, vil den debat, mit kandidatur har skabt, forhåbentlig give nogle sidegevinster. Nemlig at ruske op i vanetænkningen om hvem der kan og må få en central rolle i partiet, sagde Meta Fuglsang.
Ingen af de tre kandidater berørte det følsomme EU-spørgsmål i deres indlæg.
Resultatet af urafstemningen offentliggøres den 29. april. Får en af kandidaterne over halvdelen af stemmerne er vedkommende valgt. Ellers skal partiet ud i endnu en valgrunde.