Starthjælp er en succes fordi færre modtager penge, fastslår ny rapport - uden at nævne ét ord om, at det er udtryk for at flygtningene får arbejde

Starthjælpen er en succes !
Sådan lyder det glade budskab fra beskæftigelsesministeren. Sammen med integrationsministeren og Kommunernes Landsforening har han netop offentliggjort en rapport om erfaringerne med starthjælp.
36 procent af de i alt cirka 2800 flygtninge og indvandrere på starthjælp er blevet selvforsørgende efter to år på den særligt lave ydelse, konkluderer rapporten med udgangspunkt i beskæftigelsesministeriets egne tal.
Men de to ministre har ikke bedt kommunerne om at foretage stikprøver på, hvad der rent faktisk er sket med de flygtninge, der ikke længere modtager starthjælp.
Det forhindrer ikke beskæftigelsesministeren i at beholde hænderne oppe over hovedet:
- Undersøgelsen viser, at starthjælpen tilskynder flygtninge og indvandrere til at komme i job. Ordningen virker altså. Derfor vil regeringen fastholde ydelsen og stå ved sit valgløfte fra 2001, fastslår beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
Men påstanden om, at starthjælpen skaffer flere i arbejde, er der intet belæg for at fyre af, konstaterer Enhedslisten og SF.
- Der er intet nyt i tallene fra arbejdsgruppen, og de siger ikke en dyt om, hvor vidt starthjælpen får flere i arbejde eller ej. Selv om der i dag er flere flygtninge og indvandrere, der ryger ud af uddannelsessystemet, end der var tidligere, er der ingen, der siger, at de er kommet i arbejde, siger Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslistens integrationsordfører.
Han mener derimod, at sandheden om de færre flygtninge på starthjælp skal findes et helt andet sted.
- De ekstremt lave ydelser betyder, at arbejde til én ægtefælle i en flygtningefamilie medfører, at den anden mister hele sin starthjælp. Sandheden er, at mange af de mennesker, der ryger ud af ydelsessystemet, ikke kommer i arbejde, men i stedet ender som hjemmegående uden ret til ydelse fra det offentlige. Derfor er det grebet ud af den blå luft, når såvel integrations- som beskæftigelsesministeren, taler positivt om starthjælpen, fortsætter Jørgen Arbo Bæhr.
Han bakkes op af SF's Ole Sohn
- Beskæftigelsesministeren er kun optaget af én ting: Er de forsvundet fra det offentliges udgiftsposter? Rapporten beskæftiger sig ikke med, om flygtninge får en uddannelse, om de får fast arbejde, eller blot hutler sig igennem med usikre jobs, og lignende.
Fra 1. juli 2002 fik personer, som kommer fra lande udenfor Norden og EU, afskaffet deres kontanthjælp og skal i stedet leve af en særlig lav starthjælp. Starthjælpen for en enlig er i dag 4583 kroner, før skat, om måneden.