EU-domstolen i Luxembourg vil kunne afsige domme om danskeres sociale rettigheder, fordi disse rettigheder indskrives i EU-forfatningen. Hidtil har fortalerne for forslaget til EU-forfatning omtalt det som noget yderst positivt, at EU`s charter om grundlæggende rettigheder bliver en del af EU-grundloven. Det er en styrkelse af disse rettigheder, mener de

Men det er også en styrkelse af EU`s domstol i Luxembourg. Det mener EU-domstolens egne jurister ifølge Berlingske Tidende. Og det samme gør flere førende jurister herhjemme.
- Med forfatningstraktaten tydeliggør man det forhold, at Danmark har accepteret EU-rettens forrang, siger Jonas Christoffersen, adjunkt ved Københavns Universitet med speciale i menneskerettigheder, til ugeavisen NOTAT.
Han understreger samtidig, at danskernes menneskerettigheder ikke vil ændre sig, ved at vi siger ja til EU-forfatningen. Det nye er at forfatningen giver EU-domstolen den formelle ret til at fortolke rettighederne.
- Hvordan EU-domstolen vil gøre det, ved vi ikke, da vi ikke har praksis fra EU-domstolen. Det svar kan man mene er utilfredsstillende ud fra et politisk synspunkt. Men hvis alt var klart på forhånd, så ville der ikke være grund til at have dommere til at løse problemer. Det er nu en gang en del af systemet, siger Jonas Christoffersen.
En lignende analyse er fremsat af professor i EU-ret Hjalte Rasmussen. Han har tidligere udtalt at charteret ikke er det papir værd, det er skrevet på. Men har også advaret om, at det uanset de tomme ord kan bruges af EU-domstolen til en 'rettighedsaktivisme' fra domstolens side.
Berlingske Tidende citerer da også kilder ved EU-domstolen for, at domstolen forventer en strøm af nye sager, hvis EU-forfatningen som planlagt træder i kraft i 2007.