Unge forældre kommer sjældnere i gang med uddannelse ud over folkeskolen end jævnaldrende uden børn.

53 procent af dem, der får børn, inden de fylder 22 år, har ikke afsluttet en uddannelse ud over folkeskolen, og de er heller ikke i gang med en.
For jævnaldrende uden børn er tallet 17 procent, viser en undersøgelse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for Ugebrevet A4.
- Helt grundlæggende er det økonomisk hårdt at have børn og være studerende på samme tid. Selv om SU`en er blevet bedre for børnefamilierne, rækker det langt fra, siger Lisbet Ernager, der er forstander på Alexander Kollegiet i København, der er financieret af Mødrehjælpen til A4.
Her er der plads til 11 enlige forsørgere under 25 år. Lisbet Ernagers erfaringer med de unge mødre peger på flere mulige forklaringer på, at unge kvitter uddannelsen. Udgiften til studiemateriale kan gøre sit. Kommer der meget fravær på grund af barnets sygedage oveni, så ligger beslutningen om at droppe uddannelse lige for, mener forstanderen.
Undersøgelsen viser, at begge køn har en høj risiko for ikke at komme i gang med uddannelse, hvis de får børn tidligt. Men næsten tre gange så mange kvinder som mænd får børn før det fyldte 22. år.
Den sociale ballast spiller også ind på, hvem der får børn i en ung alder. Knap syv procent af de unge, hvis forældre begge har en akademisk uddannelse, har børn, inden de fylder 25 år. Kun to procent af dem får børn, inden de er fyldt 22 år.
Helt anderledes ser det ud for gruppen af unge, hvor forældrene begge er ufaglærte. Flere end hver fjerde har børn, inden de fylder 25 år. Af dem har 14 procent allerede travlt med bleskift, inden de når 22-års alderen.
Det overrasker ikke Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet. Unge fra ressourcestærke hjem er meget mere opmærksomme på værdien af at have en uddannelse, påpeger han.
Både Mogens Nygaard Christoffersen og Lisbet Ernager mener, at der skal bruges flere penge til at sikre de unge forsørgere en uddannelse.