- Vi arbejdede i meget støv, og der var ingen udsugning, hvor vi stod. Det tænkte vi nu heller ikke over. Vi vidste intet om mangan og tænkte aldrig på, at det kunne være farligt. Vi passede bare vores arbejde, husker Sigurd Kristensen.

Sigurd Kristensen hørte ikke til typen, der skiftede arbejdsplads i tide og utide.
- Jeg startede på Jernstøberiet Kongeaaen den 12. december 1956 og stoppede først 32 år senere i oktober 1988. Da var jeg blevet 59 år og kunne ikke få arbejde. Så jeg var arbejdsløs, indtil jeg kunne gå på efterløn.
Den nu 75-årige tidligere jernstøber, så heller ingen grund til at finde en ny arbejdsgiver. Han var både glad for arbejdet, beskidt som det var, og for kollegerne.
- Vi arbejdede i meget støv, og der var ingen udsugning, hvor vi stod. Det tænkte vi nu heller ikke over. Vi vidste intet om mangan og tænkte aldrig på, at det kunne være farligt. Vi passede bare vores arbejde, husker Sigurd Kristensen.
Advarsler om mangan fik han eller kollegerne aldrig nogen af. Der imod husker han et møde, hvor direktøren havde advaret om de stråler, der kom ud fra el-ovnene.
- De kunne være farlige. Og det tror jeg på, for i hvert fald fire måske fem af dem, der arbejdede ved de ovne, er døde i dag. Så vidt jeg ved alle sammen af kræft.

Eksperten har talt
Som mange af kollegerne har Sigurd Kristensen været rundt om arbejdsmedicinsk i flere omgang. Første gang var i 1989 og sidst for et års tid siden, hvor han blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i Vejle.
- Først snakkede vi ikke mangan, og lægen afviste, at der kunne være tale om silikose. Jeg syntes, det virkede mærkeligt og spurgte direkte, om der var noget, der blev holdt hemmeligt. Efter pres indrømmede han, at der var en lille plet og sagde, at det er noget der udvikler sig. Jeg fik aldrig svar på, hvad det kunne være kommet af, og jeg fik heller ikke lov at se røntgenbillederne. Og jeg ville jo gerne vide, hvad det kunne være for i 1989 fik jeg at vide, at der ikke var noget.

Men tvivlen nager
Her er noget som Sigurd Kristensen aldrig har forstået. Da han i 1983 skulle have ny hofte blev han undersøgt ekstra grundigt, fordi lægerne var i tvivl om, hvorvidt hans hjerte og lunger kunne holde til operationen.
- Jeg blev scannet på lungerne, og jeg kan huske, at lægen sagde: du har stenlunger. Seks år senere i 1989 får jeg på Arbejdsmedicinsk Klinik at vide, at der ingenting er. Så får man mistanke om, at der er noget uldent ved det hele. Og ja, det må jo være, fordi arbejdsgiverne vil undgå at skulle betale erstatning. Men jeg er overbevist om, at der er noget galt. Det støv, vi gik rundt i, befinder sig i luften i 12 timer, når først det er hvirvlet op. Og det har vi altså gået og indåndet.
Mens den pensionerede støberiarbejder således havde/har problemer med at få papirer på, at mangan har ødelagt hans helbred, så ser det anderledes ud med en høreskade, som han har fået, også af at passe sit arbejde.
På klinikken i 1989 bliver han undersøgt for nedsat hørelse. Det bliver godkendt som en erhvervsskade og erstatningen kommer til udbetaling.
- Ja, der er en spøjs historie omkring det. Først fik jeg brev om, at jeg skulle have 72.000 kroner i erstatning. Efter et stykke tid kom der et nyt brev med besked om, at jeg kun ville få udbetalt halvdelen, fordi jeg ikke længere var tilknyttet arbejdsmarkedet.

Glemmebogen
Hukommelse er noget underligt noget. Siden Sigurd Kristensen var på klinik for et års tid siden, er han kommet i tanke om noget, der skete da han var i 40`erne, men som han aldrig har gjort lægerne opmærksom på.
- Pludselig mistede jeg alle mine tænder. Det skete i løbet af et år. Min tandlæge dengang forklarede noget med, at det kunne være på grund af alt det støv, som jeg arbejdede i. Jeg ved ikke, hvorfor jeg først er kommet i tanke om det nu.
Nogenlunde samtidig begynder der at vise sig andre tegn på, at kroppen lider under en møgbeskidt og larmede arbejdsplads.
- Jeg fik trykken for brystet og hjertebanken. Jeg følte mig skidt tilpas. Min læge mente, at det kunne skyldes den larm, vi arbejdede i. Det slog jeg mig til tåls med dengang.

Ansvaret
I dag føler Sigurd Kristensen sig langtfra overbevist om, at det var den eneste forklaring. Kigger han rundt på de tidligere kolleger, så ved han, at han har tilbragt halvdelen af sit liv på en dejlig, men farlig arbejdsplads.
Sigurd Kristensen har fortalt sin historie til 3F Kongedalen. Her ligger hans sag sammen med de tidligere kollegers. En af de kolleger er Knud Pedersen, der arbejdede i 34 år på Kongeaaen. Hans sag har lige været for Østre Landsret, hvor 3 F har lagt sag an mod Den Sociale Ankestyrelse, der har afvist, at Pedersens helbred er ødelagt efter 34 års arbejde i til tider tætte tåger af mangan.
Afgørelsen i den sag venter Sigurd Kristensen med spænding.
- Det handler ikke om pengene. De kan ikke ændre, at ens liv er blevet en pine. Men det kan være med til at placere et ansvar, mener Kristensen og gentager at han ikke har den store tillid til at arbejdsgiverne kommer til at betale erstatning for at have ødelagt så mange arbejderes liv.

- Pludselig mistede jeg alle mine tænder. Det skete i løbet af et år. Min tandlæge dengang forklarede noget med, at det kunne være på grund af alt det støv, som jeg arbejdede i. Jeg ved ikke, hvorfor jeg først er kommet i tanke om det nu.
Sigurd Kristensen