Hvis dagpengenes dækningsgrad havde fulgt med lønudviklingen, så skulle dagpengemaksimum være på 200.000 kroner og ikke som i dag 170.000 kroner.

Hvis man tog 3,9 milliarder kroner fra de 10 milliarder, som regeringen i 2004 besluttede at lette skatten med, og i stedet brugte dem på dagpenge, så ville dagpengesatsen kunne sættes op til 250.000 kroner om året.
Det og mange andre interessante regnestykker kan man se sort på hvidt i pjecen, Bedre dagpengedækning - økonomisk tryghed, som det tværfaglige netværk Fagligt Ansvar har udarbejdet. På otte sider tager den fat på spørgsmålet om dagpengesatsens størrelse og tillægsforsikringer også kaldet lønforsikringer. Den ser også på hele finansieringsmodellen bag en solidarisk arbejdsløshedsforsikring.
I forordet til pjecen peger Fagligt Ansvar på, at dagpengenes dækningsgrad er en bombe under det solidariske og kollektive a-kassesystem.
Dækningsgraden er faldet støt bare de sidste ti år. Skulle dækningsgraden have fulgt med lønudviklingen så skulle dagpengemaksimum have været på 200.000 kroner og ikke som i dag 170.000 kroner.
- Når borgerlige politikere taler om at dagpengene skal ned, så må vi konstatere at dagpengene allerede er sat ned, endog ganske betydeligt, står der i pjecen.
Den udvikling er med til at øge presset på tillægsforsikringer eller lønforsikringer. Men det er en farlig vej, mener Fagligt Ansvar.
- Det er vand på de borgerliges mølle, hvis fagbevægelsen selv viser vejen for en model med en skrabet grundydelse, der suppleres med individuelle tillægsforsikringer. Hvis vi kan acceptere det, når det drejer sig om understøttelse, hvorfor så ikke når det drejer sig omfolkepension, sygedagpenge og andre offentlige ydelser, spørger Fagligt Ansvar i pjecen.
Økonom Frank Aaen er blevet bedt om at svare på tre spørgsmål:
Hvordan ser det rent faktisk ud med dækningsgraden af understøttelsen?
Hvad vil det koste, hvis vi skal hæve den maksimale dagpengesats til for eksempel 250.000 kroner?
Hvilke finansieringsmodeller kan vi forestille os, hvis vi vil fastholde solidariteten?
Frank Aaen kommer med en række eksempler på, at dagpengenes værdi er faldet støt gennem de sidste godt 20 år. Målt i købekraft er dagpengemaksimum i dag syv procent lavere end i 1982. Mens en faglært, mandlig LO-arbejder i gennemsnit fik 70 procent af sin løn i understøttelse i 1982, var den i 2004 faldet til 59 procent af lønnen, oplyser økonomen og afviser i samme ombæring at lønforsikringer er løsningen.
Han slår i stedet til lyd for en forhøjelse af dagpengene finansieret af statskassen. For at imødekomme spørgsmål om, hvor pengene skal hentes fra, har Frank Aaen opstillet fem forskellige forslag til, hvordan staten kan finansiere en ekstra udgift på knap fire milliarder kroner.