Regeringens og DF`s nye aftale om kommunale jobcentre ændrer ikke ved, at den nye struktur vil smadre det eksisterende samarbejde, siger AK-Samvirke

Efter kritik fra Kommunernes Landsforening er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at ændre i kommunalreformen.
Arbejdsløse skal alligevel ikke flyttes frem og tilbage mellem A-jobcentrene i hver kommune, og de omkring 40 B-jobcentre, i landet, som ifølge kommunalreformen skal tage sig af lidt 'tungere' sager. For nu får hver storkommune i stedet et B-jobcenter.
Ændringen er nu ikke meget til det bedre, mener Morten Kaspersen, formand for AK-Samvirke, som kritiserer kommunalreformens slagtning af AF-systemet til fordel for de kommunalt funderede jobcentre.
- Det er fortsat vores vurdering, at reformen vil smadre det eksisterende samarbejde mellem AF-regionerne, de regionale arbejdsmarkedsråd og a-kasserne, siger Morten Kaspersen.
- For eksempel har vi et godt samarbejde mellem byggefagenes a-kasser og arbejdsgivere samt og AF

i storkøbenhavn om formidling af job på tværs af kommunegrænser. Det bliver nu delt op i måske op til 40 kommunale jobcentre., forklarer Morten Kaspersen.
Han peger også på, at den nye aftale ikke rokker ved at AK-Samvirkes stærkeste kritikpunkt: De rent kommunalt styrede C-jobcentre, fastholdes også i det nye forslag.
Det glæder til gengæld Ejgil W. Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening, KL.
- For KL er det meget tilfredsstillende, at 10-15 kommuner får mulighed for at oprette C-jobcentre. KL ser store perspektiver i et enstrenget beskæftigelsessystem, der er kommunalt forankret, siger KL-formanden.
Regeringen lægger op til, at de kommunale C-jobcentre skal være pilotprojekter for en senere overgang til et rent énstrenget, kommunalt beskæftigelsessystem.
A-kasserne peger her på, at det kommunale system hidtil mest har vist sin styrke i at udnytte bistandsmodtagere som billig arbejdskraft i kommunale beskæftigelsesordninger, herunder udlejning af arbejdskraften til private virksomheder som for eksempel Bodum.