I Danmark går de pædagogstuderende og gymnasieleverne i front mod EU-forfatningens prissætning af uddannelserne.

I Danmark går de pædagogstuderende og gymnasieleverne i front mod EU-forfatningens prissætning af uddannelserne. Det har været svært at sælge den kommende EU-forfatning til gymnasieeleverne og de studerende.
Først tog de danske gymnasieelevers organisation (DGS), der organiserer 105 medlemsskoler med i alt 40. 000 gymnasieelever, skarpt afstand fra afsnittet i den nye EU-forfatningen, som åbner op for at gøre uddannelse til en vare.
'Det er et radikalt forslag, der står i kontrast til det uddannelsessystem vi kender i dag, hvor uddannelse indgår som en del af den offentlige velfærd. Uanset holdningen til denne ændring er det vigtigt, at vi som kamp- og interesseorganisation er os bevidst om at det betyder en grundlæggende omvæltning i vores uddannelsessystem, som vi, hvis det vedtages, nødvendigvis må forholde os til', fastslog de unge gymnasieelever i en intern udtalelse.
Få dage efter besluttede de pædagogstuderendes årsmøde, at anbefale at stemme nej til hele forfatningen den 27. september.

Kun gratis folkeskole
De pædagogstuderende er ikke imponerede over de fine ord i den nye forfatning. Eksempelvis slår artikel II-74 kun fast at enhver har ret til gratis uddannelse - men denne ret gælder kun den obligatoriske undervisning i folkeskolen. Det er altså intet retskrav, at uddannelse ud over folkeskolen skal være gratis.
-Vi har i lang tid arbejdet mod privatisering af uddannelse i Danmark og i resten af verden. Vi går ind for god og gratis uddannelse for alle - uanset økonomisk baggrund. Uddannelse skal være en samfundsopgave. Forfatningen går i den stik modsatte retning, fastslår faglig sekretær i Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS) , Khaled Mustapha, overfor Arbejderen.
-Tjenesteydelser er i 'EU-sprog' alt der kan handles over grænser og hvor der kan skabes profit. Det kan være alt lige fra at købe og drive en skole til at drive et kraftvarmeværk, fortsætter Khaled Mustapha.
Selvom der er lang tid til den 27. september har han allerede tygget sig igennem de vigtigste paragraffer i forfatningen:
-Artikel III-122 giver EU kompetence til at gennemføre EU-love, så det er muligt for tjenesteydelserne at fungere, eksempelvis ved at der ved europæisk lov fastsættes økonomiske og finansielle principper for, hvordan de skal fungere - og dermed handles.
-Derfor prioriterer PLS arbejdet mod forfatningen højt i den kommende tid op til afstemningen. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der er igang med at lave en plan over, hvilke aktioner og materialer vi vil sætte gang i. Og så opfordrer vi til at tage debatten ude på landets seminarier.
-Der er flere muligheder for at gennemføre markedsreformer af uddannelsesområdet i EU. Eksempelvis artikel I-18, den såkaldte 'fleksibilitetsbestemmelse', afløseren af EU`s gamle 'gummiparagraf'. Med denne paragraf i hånden kan EU beslutte at inddrage flere og nye politikområder. I processen omkring tilblivelsen af forfatningen forsøgte flere EU-parlamentarikere at sættte en grænse, så EU ikke fik kompetence på den sociale sektor, herunder uddannelse. Dette ville Konventet, der skrev forfatningen, ikke være med til. Det betyder, at uddannelse i fremtiden kan blive underlagt fuld EU-kompetence, eksempelvis gennem vedtagelse af liberaliserings-direktiver, advarer Khaled Mustapha.
De pædagogstuderende nøjes ikke med ord - udover deres egen kampagne, deltager de i Unge Mod Forfatningen, der består af en række ungdomsorganisationer, solidaritetsbevægelser og enkeltpersoner.

Flere må tage stilling
Khaled Mustapha efterlyser, at hans kolleger i de andre elevbevægelser tager stilling til forfatningen. Indtil videre nøjes han med at glæde sig over, at ingen uddannelsesorganisationer anbefaler et ja til forfatningen.
Også de kommende skolelærere frygter for konsekvensen af EU-forfatningen.
-Der er nogle elementer i EU-forfatningen som man skal være opmærksom på, når krydset skal sættes. Blandt andet indeholder forfatningen et smuthul, som åbner op for handel med tjenesteydelser, herunder uddannelse, siger formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Jakob Andersen, til Arbejderen.
-Uddannelse er et vigtigt spørgsmål, som vi skal kunne bestemme på nationalt plan. De danske uddannelser er unikke, fordi vi tænker den demokratiske dannelser og elevernes alsidige uddannelse ind i vores skoler. Herhjemme er en skole ikke kun et sted, hvor der finder snæver faglig læring sted.
Han beklager, at selvom flere europæiske lande og faglige organisationer har advaret mod at markedsliggøre uddannelsessektoren, har EU-systemet valgt ikke at ændre i forfatningen på det punkt.
-Det vil være katastrofalt for Danmark, hvis uddannelse bliver en vare. Sker det vil vores uddannelser hurtigt blive udkonkurreret af store uddannelseskoncerner. Danmark er et lille land, der skal bygge sit økonomiske grundlag på specialviden på de områder, hvor vi kan noget særligt. Eksempelvis er vi jo banebrydende indenfor miljøudvikling, påpeger Jakob Andersen.