Fremover skal universiteterne gå til Novo, Carlsberg og Arla med hatten i hånden, når de vil søge penge til forskningsprojekter

Landets universiteter og forskningsprojekter er underlagt erhvervslivets nåde, når de søger offentlige penge til forskning.
Regeringen har nemlig indsat topfolk fra industrien til at styre den offentlige forskning. Det viser en gennemgang af en række offentlige forskningsråd, fonde og tænketanke, som fagbladet Forskerforum har foretaget.
Novo, Danisco, Grundfos, Danfoss, Carlsberg, Arla, Haldor Topsøe, B & O, Microsoft, Siemens... Listen over de virksomheder som regeringen har givet hånd- og halsret over de skattefinansierede milliarder til uafhængig forskning, er lang.
I samtlige råd og fonde - med én enkelt undtagelse - sidder en formand med baggrund i en privat virksomhed. Herudover er store virksomheder præsenteret som meninge medlemmer af de organer, som ellers skal sikre at forskning sker i almenhedens interesse. Senest er Danfoss-direktør, Jørgen Mads Clausen, blevet udpeget som formand for regeringens nye flagskib: Højteknologi-fonden, der står til at få op til 15 milliarder kroner på finansloven.
Til gengæld er repræsentanter fra offentlige institutioner stort set blevet luget væk. Nu advarer Dansk Magisterforeningen mod at den frie og uafhængige forskning er i fare.
- Det er ikke godt, at erhvervslivet har fået så fremtrædende en rolle i de organer, der uddeler forskningsmidlerne. Det udgør en risiko for forskningens frihed og uafhængighed. Man kan frygte at erhvervslivet vil benytte sin position til at styre penge og andre ressourcer hen mod forskningsprojekter, der ikke nødvendigvis primært er i videnskabens, uddannelsernes, især de uddannelsessøgendes, og samfundets interesse, fastslår Henrik Prebensen fra Dansk Magisterforenings bestyrelse.
- Siden vedtagelsen af den nye universitetslov har universitetsverdenen advaret mod, at erhvervslivet får mulighed for stikke snablen dybere og dybere ned i univeristernes kasser. Når der samtidig lægges flere og flere penge over i fonde, som universiteternes forskere skal søge for overhovedet at komme til at forske, og når disse fonde domineres af folk først og fremmest med erhvervsinteresser som baggrund, kan det skade forskningens frihed.
Venstres forskningsordfører derimod ser ingen problemer i, at det er de store virksomheder der sidder for bordenden, når der skal uddeles penge.
- Det er en unødvendig mistænkeliggørelse af erhvervslivet. Den nye sammensætning er en naturlig del af det nye samspil mellem universiteter og virksomheder. Målet er at omsætte den forskning, vi bruger så mange offentlige penge på, til produktion og omsætning. Bare fordi erhvervslivet er med til fordele pengene, er det ikke ensbetydende med at de kan styre resultaterne af forskningen. Det skal være slut med den sort/hvide fremstilling af at erhvervslivet er nogle skrækkelige nogen, der forsøger at mele deres egen kage, siger Venstres forskningsordfører, Torsten Schack Pedersen, til Arbejderen.