På trods af danske myndigheder blev den iranske flygtning Enayat ikke udvist til Iran. I kamp mod tiden og politiet lykkedes det ham at søge asyl i Holland.

af Linda Hansen, www.modkraft.dk.
- Han står i lufthavnen nu og har søgt asyl, råbte en begejstret Said.
'Han' er Saids bror, Enayat. En iransk flygtning, der havde fået afslag på asyl i Danmark, og derfor var på vej med to danske betjente som ekskorte til Iran. Ved mellemlandingen i Amsterdam lykkedes det for Enayat at søge asyl i Holland og derved undgå truslerne om fængsling, amputation, tortur, 'forsvinding' eller henrettelse, som er midler det iranske regime benytter mod medlemmer af oppositionen. Enayat er medlem af organisationen NCRI.

Besværlig udvisning
At spillet om Enayats skæbne forløbig er endt i Holland, er i høj grad på trods af de danske myndigheder. Tirsdag morgen i denne uge blev Enayat hentet af danske politibetjente i asylcenter Sandholm for at blive sendt med fly til Teheran. Enayat har siden modtagelsen af afslag på asyl tilbragt ti måneder i fængsel i Sandholmlejren.
Udvisningen af Enayat, der skulle have været en ekspeditionssag, blev imidlertid besværliggjort af to faktorer: Omkring 30 asyl-aktivister var mødt op i lufthavnen sammen med Enayats bror og venner. Aktivisterne satte sig på skrankerne ved flyselskabet KLM`s check-in skranke og begyndte at gøre de øvrige passagerer opmærksomme på, at de skulle dele fly med en udvist flygtning. Håbet var, at de øvrige passagerer ville nægte at flyve med Enayat om bord, så udvisningen kunne forhindres.
Udvisningen blev ikke gennemført tirsdag. Den anden faktor var nemlig Enayat selv. Afmagten og frygten for konsekvenserne for ham i Iran, fik Enayat til at forsøge at begå selvmord tirsdag formiddag. Ifølge Said havde hans bror fået fat i en brændbar væske, som han havde hældt over sig for at sætte ild til sig selv. Allerede dagen før fortalte Said efter samtale med Enayat:
- Han kan jo vælge døden i Danmark i stedet for Iran. Altså begå selvmord.
Said fortæller, at politiet hurtigt opdagede Enayats selvmordsforsøg. Reaktionen var at skifte hans alkoholvædede tøj og fortsætte udvisningen. Enayat kom om bord på flyet, der skulle transportere ham den første etape mod Teheran. Men på grund af Enayats tilstand, nægtede flyets kaptajn at medtage ham som passager.
De ledsagende betjente fragtede Enayat ud af flyet, ind i en bil og tilbage mod Sandholmlejren. Said så broderen køre forbi i bilen:
- Han græd, men han er ikke sendt til Iran, der er stadig håb, sagde Said tirsdag eftermiddag.
For Enayat betød udsættelsen, at han blev placeret i en isolationscelle i Sandholmlejren indtil 9.45 onsdag formiddag, hvor han atter blev fragtet til Kastrup Lufthavn.

Stort politiopbud i lufthavnen
Politiet ville ikke risikere en gentagelse af gårsdagens blokade i lufthavnen. Derfor sørgede 30 til 40 betjente for at holde alle asyl-aktivister ude af Terminal 2, hvorfra Enayat skulle med flyet.
Enayats bror og hans advokat Anne Land forsøgte begge forgæves at komme i kontakt med ham. De kunne ikke få ingen informationer om flyafgang eller Enayats tilstand fra politiet.
Da det blev klart, at Enayat ville blive udsendt, tog Anne Land kontakt til hollandske flygtningeadvokater. Arnold Penester er en af de involverede advokater og han forklarede, at der var et sidst håb for Enayat:
- Alle har mulighed for at søge asyl på hollandsk jord, også når de er afviste som asylansøgere andre steder i EU. Hvis han er i stand til at tiltrække sig opmærksomhed fra hollandsk politi, kan han søge asyl i Holland.

Politi fortolker asylregler
Men det sidste håb afhang af, at Enayat selv var klar over denne mulighed. Advokaten Anne Land arbejdede på højtryk for at komme i kontakt med sin klient. Hun forsøgte at skaffe et mobiltelefonnummer på de betjente, der eskorterede Enayat fra Rigspolitiet, men blev nægtet. Ifølge Anne Land med henvisning til, at han ikke 'kan søge asyl i Holland, når han er afvist i Danmark.'
Men den udlægning er både Anne Land og Arnold Penester uenige i. Samt at det danske politi ikke er den rette instans til at vurdere Enayats juridiske rettigheder.
Arnold Penester skriver:
'Jeg er ikke enig i, at han ikke har ret til at søge asyl her. Ifølge hollandsk politi har alle ret til det.'
I mellemtiden var Enayat landet i Schipol lufthavnen udenfor Amsterdam. Og han havde forladt transitområdet på vej til flyet mod Teheran. Så det var i sidste øjeblik, at Enayat fik påkaldt sig hollandske betjentes opmærksomhed. Omstændighederne er uklare, men en anden hollandsk advokat skriver i en mail:
'Det er et rygte om at nogle iranere var i stand til at komme ind i transitområdet i Schipol lufthavn og tiltrække opmærksomhed til Enayats sag.'
Ifølge Said var mere end 100 eksil-iranere taget til lufthavnen for at demonstrere mod Enayats udvisning.
Foreløbig er Enayat i sikkerhed. Men om asylbehandlingen i Holland adskiller sig fra Danmark vil tiden vise. Det understreger advokat Arnold, der siger 'næste kapitel starter i morgen'.

Fogh uden svar
Allerede tirsdag den 10. maj nåede Enayats sag det danske Folketing. Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten konfronterede statsminister Anders Fogh (V) med hans udtalelser om, at Danmark ikke længere udsender flygtninge til tortur og død som under Anden Verdenskrig.
Jørgen Arbo-Bæhr forsøgte at få svar på, om ministeren kan garantere at flygtninge, som for eksempel Enayat, ikke vil blive udsat for forfølgelse ved tilbagevenden til Iran?'
Statsministeren svarede, at han 'ikke kendte til den konkrete sag' og derfor ikke kunne svare.
Det kaldte Jørgen Arbo-Bæhr 'pudsigt'. Han spurgte retorisk, hvordan en statsminister kan garantere at ingen udsendes til tortur og død, hvis statsministeren ikke kender til sagerne.
Efterfølgende fastslog Jørgen Arbo-Bæhr:
- Det er slemt, at Anders Fogh slynger udokumenterede påstande rundt i luften. Men det er endnu værre, at Danmark faktisk udviser flygtninge til fængsling og tortur.
- Rikke Hvilshøj og Anders Fogh skal ikke slippe af sted med at lukke øjnene og sige 'ude af øje, ude af sind'.
Så Enayats sag er ikke slut. Hverken i Danmark eller Holland.

Enayat og Said er opdigtede navne. Af frygt for de iranske myndigheder er begge anonyme. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt.

Om NCRI
National Council of Resistance of Iran - NCRI - er en paraplyorganisation for iranske oppositionsgrupper med en valgt ledelse, der fungerer som 'eksilregering'. Den valgte præsident er Maryam Rajavi. NCRI har hovedkvarter lige udenfor Paris og afdelinger i hele verden. NCRI går ind for et sekulært og demokratisk Iran.