Et stigende antal indvandrerfamilier i Århus ønsker at deres børn går i skole med danske børn. To ud af tre har søgt en anden skole end den 100 procent etniske Nordgårdskole.

Indvandrerfamilier i Århus er ikke i tvivl.
Hvis Ahmed, Ali eller Fatimah skal gøre sig forhåbninger om at få et eksamensbevis fra folkeskolen, komme videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, så skal de gå i skole med danske børn.
- Det er vigtigt at forstå de danske værdier, forstå den danske kultur og ikke mindst forstå og tale dansk. Man lærer ikke at tale dansk på en skole, hvor der kun går to-sprogede elever. Det ved indvandrerfamilierne godt. De bekymrer sig nøjagtigt ligeså meget for, om deres børn får en god skolegang og uddannelse, som de danske familier gør, siger Rabih Azad-Ahmad, formand for Multikulturel Forening i Århus, til Arbejderen.
Det er for ham at se den logiske forklaring på, hvorfor indvandrerfamilier i stigende antal søger væk fra Nordgårdskolen i den vestlige del af Århus.
Skolen har 588 to-kulturelle elever, svarende til 100 procent. I forbindelse med indskrivningen til børnehaveklassen med start til august søgte to ud af tre familier om, at deres børn måtte starte på en anden skole end Nordgårdskolen. I løbet af hele skoleåret har 35 familier forgæves forsøgt at flytte deres børn, skriver JP Århus.
Rabih Azad-Ahmad beklager, at så mange familier får afslag på at flytte skole.
- I Multikulturel Forening støtter vi en større spredning af de to-kulturelle børn. Løsningen af integration kan ikke pålægges enkelte boligområder eller skoler. Spredningen skal foregå ad frivillighedens vej, og jeg er ikke i tvivl om at det kan lade sig gøre. Mange indvandrerforældre er interesseret i at flytte deres børn til andre skoler, også selv om skolerne ligger udenfor det naturlige skoledistrikt, fastslår formanden.
Ud over de 35 familier, der har fået afslag på, at deres barn må flytte, har 70 af skolens elever rent faktisk forladt skolen i løbet af dette skoleår. Det svarer til 12 procent. Det bekræfter, hvad Rabih Azad-Ahmad allerede ved, at det er vigtigere for forældrene at børnene får en uddannelse, end at de skal transporteres fra den ene ende af kommunen til den anden i en bus for at finde en skole med tilpas antal danske børn. Det overrasker ham ikke, at indvandrerfamilierne har den holdning, på trods af det indtryk medierne ellers ynder at give af børn og voksne med rødder langt fra Danmark.
- Jeg har endnu aldrig mødt indvandrerfamilier, der har beklaget sig over, at deres børn er gode til dansk. Tværtimod, forsikrer Rabih Azad-Ahmad.
Allerede i 1997 satte Multikulturel Forening i Århus spot på problemet med fordelingen mellem danske og to-sprogede børn i folkeskolen. Siden er det blevet til utallige debat-arrangementer om emnet. Det næste i rækken tager netop fat på spørgsmålet om
spredning af de to-sprogede elever.
- Der skal ske noget og jo før jo bedre, slutter den århusianske formand for Multikulturel Forening.