LO`s annonce-kampagne og hjemmeside for EU-forfatningen peger på et ja - men forudsætningerne holder ikke

Den 10. maj indledte LO en uofficiel ja-kampagne for EU-forfatningen med et fire siders annonce-indlæg i gratisavisen metroXpress.
Uofficel, fordi Hans Jensen i annoncen erklærer, at LO endnu ikke har taget stilling. Ja-kampagne, fordi annoncetillægget ikke rummer ét kritisk ord om forslaget til EU-forfatning.
Annoncen, med hovedoverskriften'EU-traktaten og lønmodtagerne', omtaler ikke de væsentligste elementer i EU-forfatningen, for eksempel artikel I-6, der slår fast, at der er intet over eller ved siden af EU-forfatningen:
'Forfatningen og den ret, der vedtages af Unionens institutioner under udøvelsen af de beføjelser, der er tildelt denne, har forrang frem for medlemsstaternes ret.'
Heller ikke det, at EU-forfatningen bestemmer at at principper og vilkår for serviceydelser skal 'fastlægges ved europæisk lov' er nævnt, Selv om man må formode, at det er af væsentlig interesse også for landets lønmodtagere.

LO har ændret opfattelse af Charter
Ifølge LO-annoncen bliver de faglige rettigheder styrket i kraft af forslaget til EU-forfatning. LO

henviser blandt andet til, at EU-charteret om grundlæggende rettigheder bliver en selvstændig del af forfatningen.
Dette charter opremser en række positive almene menneskerettigheder, samt faglige og sociale rettigheder. Men disse rettigheder bliver med EU-traktaten ikke kollektive faglige rettigheder, som vi kender dem i Danmark.
De bliver individuelle rettigheder overfor EU-staten. Det vil sige, at det er EU-domstolen, der skal fortolke hvor langt disse rettigheder gælder for den enkelte. EU-domstolens afgørelser herom vil vil stå over for eksempel afgørelser i Arbejdsretten, eller overenskomstprotokoller.
Da EU-forfatningen endnu var på tegnebrættet, var det da også en af LO`s største bekymringer. Det fremgår tydeligt af et fælles oplæg fra LO og DA, hvor der står:
'DA og LO understreger, at en eventuel indskrivning af borgernes grundrettigheder i en ny grundtraktat skal garantere, at ansvaret på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område forbliver hos politikerne, parterne og virksomhederne. Ansvaret må ikke overlades til EF-domstolen (red. markering). Domstolens dynamiske fortolkninger af EU-retten må ikke underminere den danske aftalemodel...'
Men det er netop hvad indskrivningen af charteret i EU-forfatningen gør, mener professor i EU-ret, dr. jur. Hjalte Rasmussen. For eksempel åbner det for, at EU-domstolen kan afgøre, hvad der er en uberettiget fyring.
'Dilemmaet er , at ingen kan forestille sig hvad dommerne kan og vil benytte charterrettighederne til, skrev Hjalte Rasmussen i en kronik i Berlingske Tidende september sidste år.
Det samme synspunkt gav professor Jens Kristiansen udtryk for på LO`s konference om EU-forfatningen den 10. maj.
Men LO-ledelsen har øjensynlig opgivet sin tidligere bekymring. I annonce-indlægget i metroXpress henviser LO til, at der 'er vedtaget en række bindende vejledninger' som skal sikre, at indskrivningen af charteret i forfatningen ikke betyder, at EU-domstolen tildeler Unionen mere magt på området.'
Med 'bincende vejledninger' hentyder LO til de 'forklaringer' til charteret, som der blev udarbejdet i forbindelse med forslaget til EU-forfatning. I dem står der allerede i indledningen, at forklaringerne 'ikke i sig selv har retskraft', men kun er et 'fortolkningsinstrument'. Samtidig understreges det fra starten, at det er EU-domstolen, der har den endelige fortolkningsret.
Derfor står der da også i EU-forfatningen, at EU-domstolen ikke skal følge, men blot tage 'behørigt hensyn' til disse forklaringer.
Det er EU-domstolen, der afgør, hvad der menes med 'behørigt hensyn'.

Flertalsafgørelser på arbejdsmarrkedet
Ud over charteret om grundlæggende rettigheder, som LO altså nu ser på som noget udelukkende positivt for dansk fagbevægelse, diskuterer LO-annoncen også den kendsgerning, at EU-forfatningen vil indføre flertalsafgørelser på en lang række nye områder af social- og arbejdsmarkedspoltikken. Blandt andet når EU skal vedtage regler om vandrende arbejdstageres sociale sikring.
Her har der i tidens løb været fremsat flere EU-forslag. Heraf nogle, som ifølge offentliggjorte regerings-notater ville have haft uoverskuelig konsekvenser for det danske skattefinansierede sociale sikringssystem, for eksempel fordi vandrende arbejdstagere ville få ret til at tage sociale ydelser med tilbage til hjemlandet. Men de er enten faldet eller blevet ændret, fordi der ifølge de gældende EU-regler krævedes énstemmighed for at gennemføre dem.
Den vetoret ophæves med EU-forfatningen. Alligevel skriver LO i annoncen, at der er 'ingen grund til bekymring' over vetorettens op0hævelse, for 'LO er endnu ikke stødt på eksempler, hvor EU har vedtaget forslag, som ikke har taget fornødne hensyn til det danske system.'

Upålidelig Nødbremse
I EU-forfatningen er der indbygget en 'nødbremse', som det enkelte EU-land kan benytte sig af, hvis det mener at dets sociale sikringssystem trues af EU-lovgivning om arbejdskraftens frie bevægelighed:
Landet kan kræve sagen op på et møde for EU-landenes stats- og regeringschefer, i forfatningen kaldet 'Det Europæiske Råd.
På LO`s hjemmeside hedder det om denne 'nødbremse', at det så vil kræve enstemmighed på topmødet for at få EU-loven vedtaget. Det er forkert.
I

EU-forfatningen står der blot, at Det Europæiske Råd enten kan beslutte at lade EU-kommissionen udarbejde et nyt forslag - og så betragtes det oprindelige forslag som bortfaldet. Eller Rådet kan lade det oprindelige lovforslag gå tilbage til ministerrådet igen til endelig vedtagelse.
Beslutninger i Det Europæiske Råd træffes med enstemmighed. Men uanset hvilken beslutning man bliver enige om i Rådet, er der altså ikke tale om at EU-loven er taget endegyldigt af bordet.

Mere EU-indblanding
På LO`s hjemmeside kan man også læse, at 'Traktaten sikrer, at EU ikke kan blande sig i de aftaler, der bliver lavet for arbejdsmarkedet i de enkelte lande. For Danmarks vedkommende betyder det, at vi kan være sikre på at fortsætte de traditioner, vi har for at lave aftaler mellem arbejdsmarkedets parter uden om regeringen.'
Det er rigtigt, at der i EU-forfatningen står, at Unionens respekterer arbejdsmarkedets parters uafhængighed. Men alle ved, at der allerede i dag er en masse paragraffer i overenskomsterne, som er EU-dikterede, og som ikke kan ændres af arbejdsmarkedets parter.
EU-forfatningen vil ikke betyde mindre EU-lovgivning ind i overenskomsterne - tværtimod. For eksempel vil det omstridte servicedirektiv - som ikke er taget af bordet, kun udskudt - kunne vedtages ved en flertalsafgørelse, den dag EU-forfatningen træder i kraft.

LO`s ja-kampagne kan findes på hjemmesiden www.lo.dk. Klik på menupunktet 'TEMA', og derefter på 'Fokus på EU-traktaten.

En kritisk gennemgang af EU-forfatningen finder du på Fagbevægelsen mod Unionens hjemmeside www.eufagligt.dk