En faglig konflikt mod et polske byggefirma er ved at udvikle sig til en principiel kamp om fagbevægelsens ret til at bruge kampskridt mod løndumping
Et polsk byggefirma truer nu med at rejse en sag ved EU-domstolen, for at få kendt faglige aktioner mod firmaets løndumping ulovlige.
Det er polske Nova-Bau, der i øjeblikket udfører et omfattende renoveringsarbejde på Falster, der i et brev har rejst denne trussel mod fagforeningen Træ- Industri- Byg, TIB.
På mandag starter sympatikonflikter og blokader mod Nova-Bau, der udbetaler en løn på 45-50 kroner i timen til de polske bygningsarbejdere på pladsen.
Dermed kan den faglige strid på Falster hurtig blive en dansk parallel til en faglig kamp i Vaxholm i Sverige: Her har det svenske bygningsarbejderforbund gennemført en langvarig blokade mod et lettisk firma i en lignende sag. EU-Domstolen er netop blevet bedt om at vurdere, om den svenske fagbevægelses kampmetoder er i overensstemmelse med EU`s lovgivning.
Steen Lynge-Pedersen, der er presseansvarlig i TIB, er ikke nervøs for, hvad der sker, hvis EU bliver sat til at dømme i konflikten fra Falster:
- Det er vores og LO`s forventning, at vi vil få medhold i sagen ved EU-Domstolen, siger Lynge-Pedersen til Arbejderen.
- I modsætning til servicedirektivet, føler vi os trygge ved udstationeringsdirektivet. Det har nemlig to sider: det skal ikke kun åbne op for arbejdskraftens bevægelighed, men også sikre mod social dumping. Og den danske regering har jo tiltrådt, at danske overenskomster skal følges i Danmark, forklarer han.
Den udlægning er Ole Krarup, der er professor i arbejdsret og medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, ikke enig i:
- Der står i udstationeringsdirektivet, at arbejdet skal udføres efter de vilkår, som er fastsat ved 'de kollektive aftaler, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på nationalt plan, og som gælder på hele det nationale område'. Sådan er formuleringen. Men problemet er, at EU ikke anerkender danske overenskomster som værende 'alment gældende på hele det nationale plan', fordi de netop ikke er indført ved lovgivning, men via frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Og derfor er det et grundlæggende princip i den danske model, der kommer i spil, siger Ole Krarup til Arbejderen.
Lynge-Pedersen håber, at LO`s jurister har ret, når de vurderer, at fagbevægelsen ville vinde en sag.
- Men vi kan selvfølgelig få os en grim overraskelse. For i sidste ende er det jo politik. Og hvis man i EU-Domstolen har en politisk dagsorden om at ville stække fagbevægelsen, så står vi med et kæmpestort problem, siger Steen Lynge-Pedersen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278