26 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SF ønsker ny national aftale

SF ønsker ny national aftale

Lørdag, 21. maj, 2005, 00:00:00

SF satser på, at frygten for et nej til EU-forfatningen vil få regeringen til at indgå et ¤¤nationalt kompromis¤¤ om servicedirektivet

Ole Sohn vil møde op fuld af optimisme, når partierne bag et ja til EU-forfatningen den 30. maj mødes for at diskutere et 'nationalt kompromis' om det omdiskuterede servicedirektiv.
Her vil han afkræve regeringen garanti for, at den vil arbejde for at få trukket det omstridte oprindelseslands-princip ud af direktivet. Princippet giver et firma fra for eksempel Polen ret til at yde serviceydelser i Danmark efter hjemlandets regler, i stedt for de danske.
Han forventer, at frygten for et nej til EU-forfatningen den 27. september vil få regeringen med på en aftale. Også selv om arbejdsgiverforeningerne Dansk Industri og Dansk Handel & Service i går var ude med advarende pegefingre i dagbladet Børsen.
- Det er særdeles kedeligt, at fordi man har en problemstilling omkring en folkeafstemning, lader man sig drive med i en politisk overvejelse, som er baseret på en protektionistisk tankegang, siger adm. direktør i DH&S til Børsen. Lignende signaler lyder fra Annette Dragsdahl, chefkonsulent i Dansk Industri.
- Jamen, de har jo heller ikke vælgerne at tage hensyn til. Det har regeringen, siger Ole Sohn til Arbejderen.
Trods optimismen har Ole Sohn også en plan B.
- Hvis vi ikke kan få regeringen til at arbejde for at få oprindelseslandsprincippet ud af direktivet, vil vi gå efter at løn og arbejdsforhold i hvert fald ikke er omfattet af direktivet.
Hvad med sundhed og pleje? Det er jo også omfattet af direktivet?
- Det skal naturligvis også være undtaget.
Han medgiver, at selv om en national aftale måske kan få flere til at stemme ja til EU-forfatningen, så vil en sådan aftale ikke kunne forhindre EU i at vedtage servicedirektivet.
- Derfor skal vi også forpligte regeringen til at arbejde for at få andre lande med på at få ændret servicedirektivet. I øvrigt kan direktivet kan vedtages med kvalificeret flertal uanset forfatningstraktaten - så det er noget pjat at blande forfatningstraktaten ind i det her. Det er en klassisk højre-venstre-kamp på tværs af landegrænser.
Men EU-forfatningen fastslår jo som noget helt nyt, at principper for serviceydelser af almen økonomisk interesse skal vedtages med EU-lov. Det omfatter jo også sundhed og pleje?
- Det er der jo ikke noget nyt i...
Jo, det er nyt med direkte EU-lovgivning på dette område. Det står i artikel III-122 i EU-forfatningen.
- Ja, nu er jeg ikke inde i alle disse teknikaliteter. Men det viser jo også, at det er en global kamp, som vi i Danmark ikke kan føre alene.
Så det er lige meget med en national aftale?
- Ja, den kan i hvert fald ikke stå alene. Det er jo også en international diskussion, for eksempel diskuteres servicedirektivet meget i Frankrig. Det er også derfor, vi vil hjælpe regeringen med at skabe alliancer, siger Ole Sohn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. maj. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland