Spar selv op til sygdom og arbejdsløshed på din borgerkonto. Det er et af forslagene fra de økonomiske vismænd

Måske skal du fremover til at lægge en del af din løn til side hver måned, for at spare op til dit forbrug af dagpenge, kontanthjælp eller SU.
Det er i hvert fald et af forslagene fra de økonomiske vismænd, som netop har offentliggjort deres halvårsrapport.
Ifølge vismændene skal hver enkelt borger have sin egen 'borgerkonto', hvortil man indbetaler syv procent af sin indkomst gennem hele arbejdslivet. Og fra denne konto skal pengene trækkes, hvis man får brug for hjælp fra det offentlige ved arbejdsløshed, sygdom, barsel eller lignende.
Samtidig skal skatteniveauet sænkes tilsvarende. Ifølge vismændenes beregninger skulle reformen betyde, at marginalskatten sænkes med 3,6 procent.
Det fremgår af forslaget, at et eventuelt overskud på kontoen, når man når pensionsalderen skal udbetales til den pågældende som en ekstra præmie: 'Systemet indebærer, at personer med kontooverskud selv betaler udgifterne til deres ydelser, da træk på kontoen mindsker det overskud, der udbetales ved pensioneringstidspunktet. Derved tilskyndes man til at undgå unødigt træk på kontoen', forklarer vismændene.
De bedst stillede i samfundet får altså med andre ord en skattelettelse mod, at de til gengæld pålægges en betydelig brugerbetaling på offentlige ydelser.
Hvis man derimod har brugt mere offentlig ydelse, end man selv har sparet op gennem livet, er der underskud på borgerkontoen, når man når pensionsalderen. Denne gæld vil blive eftergivet, forklarer vismændene.
Ifølge deres egne beregninger, er det 'især personer med relativt høje livsindkomster, der vil få gevinst ved indførelsen af borgerkonti'. Årsagen er, at borgerkontoen er kombineret med en sænkning af marginalskatten.
Lars Andersen, der er direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er ikke vild med forslaget om borgerkonti:
- Der ligger jo en kraftig omfordeling af indkomst til fordel for de rigeste i det her forslag. I runde tal vil der blive omfordelt syv milliarder kroner fra det offentlige til de rigeste. Det er ikke heldigt, fastslår han overfor Arbejderen.
- Dertil kommer, at det er stærkt kønsdiskriminerende. Kvinderne vil jo have meget mindre til overs til alderdommen, fordi de føder børn og går på barsel.
Ifølge Lars Andersen er det også mere principielt en bekymrende udvikling:
- Vores velfærdssamfund bygger på en slags kollektiv borgerkonti for alle, i form af det offentlige. Den bliver nu ændret til at være en individuel ordning, forklarer han.
Vismændene lægger samtidig op til, at de såkaldte medborgerkonti kan udvides til også at omfatte offentlige serviceydelser, som også er aldersbestemt. Det vil altså sige udgifter til uddannelse, ældrepleje og børnepasning.

Det siger vismændene
* Der er en uholdbar vækst i udgifterne til sociale ydelser. Derfor skal der gennemføres velfærdsændringer.
* Der er grund til at frygte, at fleksjob fortrænger almindelige job.
*Arbejdsgiverne skal betale en større del af omkostningerne ved arbejdsulykker og nedslidning.
*Efterlønnen skal afskaffes.
* Der skal ske en reform af dagpengeområdet og kontanthjælpen. I et helt nyt system skal begge ydelser erstattes af en basisforsikring, som så kan suppleres med frivillige tillægsforsikringer.
* Dagpengesatsen skal sænkes, hvis man er arbejdsløs gennem længere tid.