Unge der vælger ¤¤forkert¤¤ efter gymnasie- og universitetsreformen, må selv betale for at få de nødvendige fag - der er ingen SU at hente

Du må selv op med pungen, hvis du vil på universitetet. Sådan lyder beskeden til de unge, der ikke får valgt de rigtige fag som 15-16 årige eller ikke har høje nok karakterer efter gymnasiet.
- De nye regler kræver, at elever på 15-16 år er ekstremt målrettede i forhold til, hvilket fremtidigt universitetsfag de vil læse. Ellers risikerer de, at skulle tage gymnasiefag om - og det tager tid og koster penge, siger Morten Sand Henriksen, formand for Dansk Magisterforenings sektorstudenter-afdeling, til Arbejderen.
De unge får nemlig ikke SU på de gymnasiale suppleringskurser, som mange kan se frem til at bruge op til et ekstra år på, fordi de i 9. klasse eller 1. g valgte 'forkert'.
- Suppleringskurser uden SU vil have en social bagside. De unge vil have meget svært ved at få hverdagen og studierne til at løbe rundt. Nogle vil helt afholde sig fra at tage de ekstra fag og komme på universitetet og andre vil være tvunget til at arbejde ved siden af studierne. Det er vigtigt at holde fast i, at uddannelse skal være gratis. Derfor kræver vi, at de unge på suppleringskurserne skal have SU, fortsætter Morten Sand Henriksen.
Suppleringskurser er ikke en ny opfindelse - men med de nye reformer af gymnasierne og universiteterne vil mange flere unge være tvunget til at tage ekstra fag, vurderer Morten Sand Henriksen.
Hertil kommer, at der stilles helt op til tre gange så mange krav til de unge. Det er ikke længere nok at have gode karakterer - nu kræves der også de rigtige fag på de rigtige niveauer. Hvis karaktergennemsnittet ikke er højt nok, kan de unge komme ind på en særlig kvote ved at tage ekstra gymnasiale A-fag og tage skriftlige opgaver i fire udvalgte prøver.
Denne nye kvote-mulighed er reduceret fra tyve til ti procent af uddannelsespladserne i forhold til den gamle kvote 2.