Postbudene på Postcenter Slagelse har en overarbejdspukkel på 15.000 timer. Arbejdspladsen er i krise mener 3F, der har henvendt sig til Arbejdstilsynet.
Arbejdspladsen er i krise mener 3F, der har henvendt sig til Arbejdstilsynet.
3F i Slagelse er stærkt foruroliget over arbejdsmiljøet blandt de ansatte på Postcenter Slagelse. Postcenteret dækker Skælskør og Korsør.
I midten af maj var der en overarbejdspukkel på 15.000 timer og overarbejde er efterhånden mere en regel end en undtagelse, mener faglig sekretær i 3F Slagelse, Niels Erik Danielsen.
- På posthuset i Sorø er der indberettet fire tilfælde af arbejdsbetinget stress. Vi ser samtidig de samme problemer i Fuglebjerg og Høng, siger han.
Der har været flere møder mellem de ansatte og postledelsen. Men ifølge Niels Erik Danielsen er der ingen forståelse for, at der skal ansættes det nødvendige antal postbude.
3F i Slagelse mener, at Post Danmark har overtrådt overenskomsten og aftalerne og har derfor bedt forbundet 3F om hjælp til at få genoprettet forholdene.
Ifølge tillidsrepræsentanterne Claus Salmonsen og Svend Aage Petersen er situationen på grænsen til det menneskeligt forsvarlige.
De ansatte på Postcenter Slagelse har i en artikel i afdelingsbladet beskrevet, hvordan det er at være i klemme mellem kundernes forventninger om post til tiden og mangel på tid til at nå gennem ruterne.
Det er sjældent postbudene ved hvornår de har fyraften. Der er eksempler på at kolleger møder helt op til 30 minutter før normal mødetid og uden at få løn for det, for at nå arbejdet. Det lægger et voldsomt pres på familierne.
- For eksempel er det stort set umuligt at planlægge, at man henter børn i daginstitution eller kører dem til fritidsaktiviteter. Post Danmark styrer vores liv, og vi har sjældent et socialt liv ved siden af , siger Claus Salomonsen og Svend Aage Petersen.
Claus Salmonsen har 238 overarbejdstimer til gode mens Svend Aage Petersen har 336 timer til gode.
Der er brug for flere ressourcer, planlægning og bedre organisering, mener 3F, Slagelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278