Vi er 70 kilometer fra Karlsruhe - den dårlige nattesøvn begynder at melde sig. Kunne godt bruge en våd klud i hovedet

Orla Thomsen, formand for 3F Midtvendsyssel, vil gerne kende til de arbejdsforhold og betingelser, som medlemmerne arbejder under.
Det var én af begrundelserne for, at han for knap to måneder siden satte sig ind i førerhuset på en lastbil for at tage turen som medpassager, fra Brønderslev ned gennem Europa til den nordlige del af Italien og retur.
Han har fortalt Arbejderen om turen, og hvad den har sat i gang af tanker om langturschaufførernes arbejdsvilkår. Og vi har fået lov til at læse i hans dagbog.

Søndag den 17. april 2005:
Vi er holdt ind ved Allertal. Sengen reddes, og vi tæller timer for at finde ud af, hvornår vi skal op for at overholde vores hviletid. Klokken er 00.30. Vi stiller uret til klokken 8.00
Jeg smutter op i øverste køje - skal lige love for, at der er lidt plads. Hvis man ligger på siden, er det lige før, at hoften går imod loftet...
Vroom, vroom, vroom hele tiden. Føler det, som om vi har parkeret i midterrabatten på en motorvej. Sov ikke ret meget...

Mandag den 18. april:
Vi stod op til regnvejr... Bent får ordnet diverse papirarbejde. Hans kone ringer og ønsker os en god dag. Jeg skynder mig at sætte kaffe over. Det er lidt specielt. Derhjemme plejer jeg at sidde halvanden time inden morgenbad og uden en masse snak.é
Juhu, kaffen er færdig. Jeg tænker ved mig selv, om jeg ville være frisk til at køre ovenpå sådan en nat med dårlig søvn. Det ville sikkert ikke være forsvarligt at sætte mig bag rattet! Bent siger, at man vænner sig til at sove i billarm, så han har aldrig problemer med at sove...
Vi er 70 kilometer fra Karlsruhe - den dårlige nattesøvn begynder at melde sig. Kunne godt bruge en våd klud i hovedet. Klokken 15.20 ankommer vi til 'zentrallager' for byggemateriel. Vi går ind og afleverer papirer og får besked på at vente, til 'de er klar' til at læsse os af. Bent tjekker - vi skal af med otte ruller, og det er selvfølgelig ikke dem, der står yderst. Nogle gange læsses truckeren bare, uden hensyn til hvor og hvornår tingene skal afé. Klokken 18.40 var vi færdige med at læsse af. Det tog 20 minutter, men vi havde ventet tre timer...
Klokken 20.00 ville vi holde ind ved Sindelfinger, men der var ingen plads. Disse ting kan også have indvirkning på overholdelse af reglerne...

Tirsdag den 19. april:
Klokken er 6.00 - jeg er udhvilet i dag.
Vi ankommer til St.Gallen kl. 11.45 præcist. Men de har selvfølgelig middagspause fra nøjagtigt 11.45 til 13.00. Så vi venter igen for at komme af med en lille palle, der vejer sølle 58 kilo.
Vi kunne jo løfte den af med håndkraft , men så ville vi mangle en underskrift, så det hjælper heller ikke.
Præcis klokken 13.00 var middagspausen slut og de åbnede. Vi fik læsset af. Det tog to minutter.