VC-regeringens loft over bistandshjælpen, har ikke bragt flere arbejdsløse bistandsmodtagere i arbejde. Derimod kniber det nu med penge til tandlæge og sko.
Der kommer ikke flere arbejdsløse bistandsmodtagere i arbejde, selvom VC-regeringen svinger den økonomiske pisk over deres hoveder. Det viser en analyse, som Socialforskningsinstituttet, SFI, offentliggjorde i går.
VC-regeringen besluttede i 2003 at sætte et loft over, hvor meget man som bistandsmodtager må modtage fra staten, når bistandshjælp, boligstøtte og andre ydelser lægges sammen. Loven har ifølge SFI ramt omkring 18.000 familier, siden starten af 2004.
Formålet med loven, der er en del af 'Flere i arbejde' - forliget, er angiveligt at gøre de arbejdsløse bistandsmodtagere mere motiverede til at søge og tage et job.
Men loftet har ikke bragt flere arbejdsløse bistandsmodtagere i arbejde. Derimod har det gjort dem fattigere. Nøjagtig den samme konklusion nåede Center for Alternativ Samfundsanalyse til, da den sidste år analyserede effekterne af den såkaldte starthjælp til flygtninge.
Harald Børsting, der er sekretær i LO, er da heller ikke overrasket over resultatet:
- Rapporten dokumenterer det, vi længe har vist, nemlig at det ikke nytter at presse de lediges ydelser nedad, siger han.
Undersøgelsen, der bygger på interview med i alt 1000 arbejdsløse bistandsmodtagere, viser at denne gruppe i meget høj grad har sprog- og sygdomsproblemer, som gør det svært for dem at klare sig på arbejdsmarkedet.
- Når der nu efterhånden er så mange undersøgelser, der viser, at det ikke nytter at nedsætte ydelserne , undrer det mig at regeringen hovedløst fortsætter med at gøre det, siger Harald Børsting, og henviser til VC-regeringens nye forlig 'En ny chance til alle', der også indebærer nedsatte ydelser.
Dansk Arbejdsgiverforening mener derimod, at rapporten viser, at kontanthjælpen stadig er for høj. Det skal gøre endnu mere ondt på de arbejdsløse:
- Der er således behov for at der tages yderligere initiativer, så det kan betale sig for kontanthjælpsmodtagere at arbejde, siger Stine Pilegaard Jespersen, der er konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.
Imidlertid dokumenterer undersøgelsen, at de berørte familier er ramt hårdt økonomisk af bistandsloftet: 'Der er således flere blandt de berørte, der har ladet være med at betale husleje, børnepasning samt afdrag på lån og afbetalingskontrakter, efter at loftet fik effekt. De berørte familier har også i mindre omfang kunnet holde ferie udenfor hjemme, købe fodtøj og gå til tandlægen', hedder det i SFI-rapportens konklusioner.
Endelig har en række familier været nødt til at flytte, for at få huslejen bragt længere ned, viser undersøgelsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278