Siden nytår er der forsvundet 3000 job i den danske industri. Det truer velfærden, for dens økonomiske fundament er industrien, siger Dansk Metals økonom.

Der er metaltræthed i den danske industri. Alene i 2. kvartal i år er der forsvundet 3000 job i industrien, fremgår det af et notat, udarbejdet til det seneste hovedbestyrelses møde i Dansk Metal. Tal fra Danmarks statistik viser også faldende industriproduktion, og ordrebøger på tvungen slankekur.
Det er tal, der bekymrer Dansk Metals økonom Mikael Bay Hansen. Ikke så meget fordi jobbene forsvinder mellem fingrene på forbundets medlemmer, for der bliver skabt endnu flere til dem i servicesektoren. Men fordi et fald i industriproduktionen på længere sigt kan true velfærden.
- Den positive udvikling i servicesektoren, hvor vi også har mange medlemmer, gør at ledigheden blandt vore medlemmer er faldet fra 5,9 procent i starten af året til nu 5,5 procent. Og det er selvfølgelig godt, siger Mikael Bay Hansen.
- Men vi kan ikke alle være ansatte i servicesektoren. Det er i høj grad industriens eksport og produktudvikling, der skal sikre det økonomiske fundament under vores velfærd, understreger Metal-økonomen.
- Omkring 70 procent af af vores industriproduktion går til eksport. Det skaffer valuta til landet, så vi kan opfylde vores importbehov, og fastholde forudsætningerne for vores velstand. Omvendt ligger eksportandelen i servicesektoren kun omkring 20 procent. Så alt i alt kan man ikke komme uden om, at det er produktionen, der er grundlaget for vores velstand.

En nødvendig base
Samme holdning har formanden for 3F`s Industrigruppe, Børge Frederiksen. Man kan ikke alle sammen være turistførere og servicere hinanden, pointerer Børge Frederiksen, som reaktion på en anden analyse, som Rambøll Management har udført for arbejdsmarkedsrådene i Fyn og i Vejle-regionen.
Analysen konkluderer, at fremtidens job ligger i servicesektoren.
- Der er ikke meget nyt i det her. Der er i forvejen lavet mange undersøgelser, som peger på, at fremtidens jobvækst især vil ske i serviceerhvervene. Det kan man så være tilfreds med. Men det er samtidig nødvendigt at have en base i industrien og landbruget, som tegner sig for hovedparten af vores eksport. For det er stadig vores eksporterhverv, vi skal leve af, fastslår Børge Frederiksen overfor Fagbladet 3F.

Politikerne svigter
Skal faldet i industriproduktionen vendes, skal der ikke konkurreres på løn, men på kvalitet og effektivitet. Det kræver igen massive investeringer i forskning og uddannelse. Og her svigter politikerne - i hvert fald den del, der tilhører regeringen og dens støtter, mener Mikael Bay Hansen.
- Regeringen hævder, at den vil opfylde de såkaldte Barcelona-mål om at tre procent af bruttonationalprodukt i 2010 investeres i forskning og uddannelse - heraf den ene procent fra offentlige midler. Men det passer simpelt hen ikke - ikke med de penge den har afsat, siger Metal-økonomen til Arbejderen.
Regeringen har afsat i alt 10 milliarder kroner frem til 2010. Heraf skal de fleste falde i den sidste del af tidsforløbet. Men det vil kræve en investering på 15 milliarder kroner blot for at opfylde Barcelona-målet for forskningens vedkommende, anfører Mikael Bay Hansen.

Ikke sorte skorstene
Metal-økonomen mener, at noget af forklaringerne på politikernes svigt ligger i deres ukendskab til industrierhvervet.
- Jeg kan nogen gange få det indtryk, at mange politikere har en ide om at industriproduktion - det er sådan noget med sorte, rygende skorstene, som der ikke er nogen fremtid i. Sådan forholder det sig jo ikke. Langt det meste af den danske industriproduktion består af højt udviklede produkter, fremstillet på moderne produktionsanlæg.
- Tag en virksomhed som jeg personligt kender lidt til, JRV i Greve, som producerer ventilationsudstyr. Og som som nu har udviklet produktionen til også at omfatte specialiserede operationsstuer til laserkirurgi med mere.

Effektivitet kræver tid
Men dansk industriproduktion er trods alt ikke mere toptunet, end at undersøgelser viser at effektiviteten kan forbedres med op mod 30 procent, påpeger Mikael Bay Hansen.
-Så vi kan også selv gøre noget for at gøre os mere konkurrencedygtige. Her kan ikke mindst tillidsfolkene spille en positiv rolle. Og gør det også i dag, Især i virksomheder, hvor ledelserne måske ikke er helt fremme på beatet.
På spørgsmålet, om det skal foregå efter Lindø-modellen, hvor tillidsfolkene på de ansattes vegne har indgået en aftale om en 40 procents effektivitetsforøgelse inden for et år, svarer Metal-økonomen, at har ikke kender til enkelthederne i aftalen.
- Men generelt skal man ikke regne med at effektiviseringer slår igennem i form af øget produktion, før der er gået omkring tre år. Og de store resultater viser sig som regel først efter fem-ti år, siger Mikael Bay Hansen.