Ideen om at servicejob er fremtiden, blandt andet fordi de ikke kan flyttes ud af landet, holder ikke - slet ikke hvis servicedirektivet vedtages

Serviceerhverv udgør omkring 60 procent af verdensøkonomien, men handelen på tværs af grænserne er nede på omkring 20 procent. De samme tal går igen i EU - og også i Danmark.
I en analyse, som Rambøll Management har lavet for arbejdsmarkedsrådene på fyn og i Vejle-regionen, lyder konklusionen at fremtidens job ligger inden for servicesektoren - blandt andet fordi leveringen af mange serviceydelser er geografisk bestemt, og jobbene derfor ikke kan flyttes til udlandet.
Til gengæld kan udlandet flyttes til serviceopgaverne. Det er det, EU vil gøre med servicedirektivet. Serviceydelser skal kunne eksporteres frit over grænserne, akkurat som andre varer. Og på de betingelser der gælder i 'produktionslandet', altså hjemlandet for de virksomheder, der udbyder tjenesteydelserne.
De mange job i servicesektoren herhjemme, som Rambøll Management forudser i deres analyse - fordi de ikke kan flyttes til udlandet - kan altså meget vel alligevel blive 'produceret' i udlandet til lavere løn.
Servicedirektivet opererer med et meget bredt begreb, når det gælder serviceydelser: Det er alle ydelser, der udføres mod betaling. En serviceydelse kan således både være at få lagt nyt tag på, få opereret et dårligt knæ eller få passet sine børn.
I øjeblikket forhandles der i verdenshandelsorganisationen WTO om en verdensomspændende liberalisering af serviceydelser. Det er også i den sammenhæng, servicedirektivet skal ses. Det gælder også den forkastede EU-forfatning, som ville have forpligtet EU-landene sig til at liberalisere endnu flere serviceydelser.