27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Banedanmark tager forskud på salg

Banedanmark tager forskud på salg

Torsdag, 30. juni, 2005, 00:00:00

I en stillingsannonce søger Banedanmark ansat til ¤¤virksomhed som er ved at blive solgt¤¤ - selvom der endnu ikke er taget politisk stilling til at sælge

Mandag den 11. juli udløber ansøgningsfristen for at søge et job som 'højre hånd' for Banedanmarks entrepriseleder.
I stillingsannoncen kan man blandt andet læse, at Banedanmark Entreprise er en virksomhed, som er ved at blive 'klargjort til salg'. Denne formulering er skrevet af Banedanmarks ledelse - selvom der formelt ikke er taget stilling til, om selskabets Entreprise-del overhovedet skal sælges.

Hjertet risikerer salg
Banedanmark Entreprise er selve hjertet i den stolte statsvirksomhed. Det er i Entreprise, at de cirka 1300 ansatte, der står for at vedligeholde spor og signaler, arbejder.
Banedanmark har allerede solgt ud - eller har planer om at sælge - sin data-del og vedligeholdelsen af de grønne områder omkring banerne. Hvis også entreprise-delen sælges, er det eneste der er tilbage af Banedanmark administrationsafdelingen, der sender baneopgaver i udbud.
- Der er ikke nogen tvivl om, at for regeringen er det kun er et spørgsmål om hvor hurtigt, et salg af Banedanmark skal gå. Men man kan ikke gøre en virksomhed klar til salg, hvis det ikke er besluttet endnu. Beslutningen skal træffes af de folkevalgte først. Derfor er det ikke en hensigtsmæssig formulering, at kalde Banedanmark for en virksomhed der er ved at blive 'klargjort til salg', fastslår formand for HK Trafik & Jernbane, Andreas Hasle, overfor Arbejderen.
Hans opfordring til Banedanmark og regeringen er klar:
- I stedet for at sende forkerte signaler, må politikerne og Banedanmark tænke sig om. Udnyt ressourcerne i stedet for at smide god ekspertise på gaden i en situation, hvor jernbanenettet står overfor at skulle forbedres væsentligt. Principielt mener Andreas Hasle, at det er staten, der skal stå for den livsvigtige vedligeholdelse af skinnerne.

Frygt for sikkerheden
- Infrastruktur bør per definition holdes i statsligt regi. Ellers får politikerne ingen indflydelse på vedligeholdelsen, når opgaverne udbydes på kommercielle vilkår. Alting skal skrives ind i kontrakter. Vi så hvor galt det kan gå, da Arriva overtog togdriften i Vestjylland. Arriva startede med at omlægge køreplanerne, så de skulle bruge mindst muligt chauffører. På samme måde kan man frygte, at et privat vedligeholdelsesfirma vil prioritere anderledes, dermed risikerer sikkerheden at komme i fare. I dag er det den vigtigste opgave, set ud fra et sikkerhedsvurdering, der bliver lavet først.
I Storbritannien har aktionærerne i det kollapsede Railtrack (det privatiserede svar på Banedanmark, red.) , netop besluttet at sagsøge den britiske regering, fordi de mener deres investering er tabt.
Sagsøgerne mener ikke, at staten har gjort nok for at redde selskabet - selvom regeringen i flere omgange har pumpet ekstra tilskud i Railtrack for at sikre et minimum af sikkerhed. Efter en alvorlig ulykke i London i år 2000, nægtede regeringen at skyde flere penge i selskabet. I oktober 2001 blev Railtrack tvunget til at gå i betalingsstandsning.
Afløseren for Railtrack er et ikke-profitselskab: Network Rail, som støttes økonomisk af staten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jun. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland