De socialdemokratiske fingeraftryk på integrationsaftalen er svære at få øje på, lyder kritikken fra to fagforbund.

To af Danmarks største fagforbund - FOA og 3F - går nu åbent ud med kritik af Socialdemokraternes medvirken i integrationsaftalen 'Ny chance til alle'.
- Den aftale er ikke et velfærdssamfund værdig, kommer det uden tøven fra Dennis Kristensen, formand for Fag Og Arbejde.
Han er især oprørt over, at Socialdemokraterne går med til at foretage stramninger for nogle af de allermest fattige familier i Danmark.
- Det har jeg det rigtig dårligt med. Og jeg tror ikke på, at nye nedskæringer i kontanthjælpen skaffer flere indvandrere i arbejde eller hjælper på integrationen, siger Dennis Kristensen til Arbejderen.
Det underbygger han med en henvisning til den seneste undersøgelse fra Social Forsknings Instituttet. Den peger tydeligt på, at man ikke kan se nogen beskæftigelsesmæssig effekt af at skære ned på folks leveniveau. Snarere tværtimod.
Jane Korczak, næstformand i 3F, har svært ved at se de socialdemokratiske fingeraftryk på integrationsaftalen. Forbundet er dybt betænkelig over aftalen.
- Jeg vil ikke sige, at man får skabt en ny underklasse, men der bliver i hvert fald skabt et udstillingsskab. Det er udtryk for et skred i socialpolitikken, at man er inde og pille ved rettighederne. Man fjerner forsørgelsesgrundlaget fra ufaglærte unge for at tvinge dem i arbejde. Men det hænger ikke sammen med den katastrofale mangel på praktikpladser, vi oplever for tiden, siger Jane Korczak til Arbejderen.
Hun mener, at familierne på kontanthjælp og deres børn, som i forvejen er hårdt ramt, vil få det endnu værre. De unge, som det ikke lykkes for at finde et arbejde, vil ikke kunne hente megen økonomisk støtte i hjemmet.
Jane Korczak havde hellere set et integrationsudspil, der gik i en helt anden retning.
- Det må være muligt med alle de undersøgelser, der er lavet, at pege på hvad der virker. I stedet for at signalere mistro og svinge pisken over de her mennesker, kunne man have valgt at høste af de positive erfaringer, der trods alt også findes, mener hun.
Integrationsaftalen får heller ikke rosende ord med på vejen af Michael Rosholm, professor ved Økonomisk Institut på Århus Universitet og med speciale i integration. Han siger til Ugebrevet Mandag Morgen, at forliget vil tilskynde kommunerne til en masse-aktivering, som i bedste fald kun vil hjælpe en lille gruppe af ikke-integrerede.
- Men når det gælder den gruppe (af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, red.), ved vi, at aktiveringen ikke har nogen effekt. Ofte er der jo en grund til, at de har været i kontanthjælpssystemet så længe, siger Michael Rosholm og peger på, at de mangler de kvalifikationer, der skal til for at komme ud af arbejdsløsheden.
Han peger i stedet på uddannelse af unge under 16 år, så de der igennem kan tilegne sig de færdigheder, der er nødvendige for at de kan få en kompetencegivende uddannelse.

Forligets indhold
'Ny chance til alle' skal i løbet af de næste tre år skaffe 10.000 arbejdsløse indvandrere i arbejde. Der afsættes 580 millioner kroner til opgaven. Forliget er aftalt mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.
I forsøget på at få flere i arbejde tages der flere redskaber i brug:
1) Alle skal have tilbudt aktivering, også dem der har andre problemer end ledighed.
2) Kommuner, der er gode til at aktivere indvandrere, skal belønnes økonomisk.
3) Ægtepar på kontanthjælp skal sættes ned i ydelse. Forsørgertillægget tages fra dem, der ikke har haft 300 timers arbejde i løbet af to år.
4)Børnechecken afskaffes for familier, hvis 15-17 årige børn ikke er under uddannelse eller i job.
5) Der kan trækkes i børnechecken, hvis børnene ikke kommer i skoler, eller hvis forældrene ikke lever op til deres ansvar.