Lærlinges høje løn er skyld i mangel på praktikpladser, siger forsker - vrøvl, den er kun lige nok til at overleve på, svarer lærlinge-formand

Hvis lærlingelønnen stiger med én procent, falder antallet af lærepladser med 1,1 til 1,2 procent, har en forsker ved Københavns Universitet beregnet sig frem til.
De aftalte årlige stigninger i lærlingelønnen på 4,5 procent vil derfor føre til yderligere mangel på lære- og praktikpladser, skriver lektor Karsten Albæk i Nationaløkonomisk Tidsskrift.
Det er noget vrøvl, mener Rasmus Gudmandsen, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, EEO. Lærlingelønningerne ligger i dag på mellem 50 og 72 kroner, alt efter hvor langt man er nået i uddannelsen. Og det er absolut minimum, vurderer EEO-formanden.
- En lærlingeløn skal være til at leve af, så den kan absolut ikke være lavere, når du skal betale for kollegieværelse, og måske også har langt til arbejde, på grund af de nye krav til lærlinges mobilitet, siger Rasmus Gudmansen til Arbejderen.
- Det kan da godt være, at nogle arbejdsgivere vil oprette flere lærepladser, hvis lærlingelønnen er lavere. Men for et par år siden blev der lavet en undersøgelse, som viste, at arbejdsgiverne tjener rigtig godt på lærlingenes arbejde. Så lønnen kan ikke bruges som undskyldning for ikke at tage lærlinge ind, understreger EEO-formanden.
Han mener, at det er arbejdsgivernes ansvar, at der mangler praktikpladser. Og har derfor 'for en gangs skyld' ros til regeringen for at have indført en belønning til de arbejdsgivere, der opretter ekstra praktikpladser.
En ekstra praktikplads kan give en præmie på op til 20.000 kroner til arbejdsgiveren. Pengene kommer fra en forhøjelse af arbejdsgivernes indbetaling til elevrefusionsordningen. Mens erhvervsuddannelseschef Flemming Larsen fra Dansk Industri ser det som en farlig vej, mener EEO-formanden omvendt, at det er en vej der peger fremad.
- Vi ser gerne en generel solidarisk ordning. sådan at alle arbejdsgivere der ikke har oprettet lærepladser, betaler til dem, der opretter lærepladserne.