Regeringens forslag om at fritage arbejdsgiveren delvist for bødekrav for overtrædelser af arbejdsmiljøloven møder kraftig kritik fra fagbevægelsen

Hvis en arbejder tilsidesætter arbejdsgiverens anvisninger om brug af beskyttelsesudstyr og sikkerhedsforanstaltninger samt anvendelses af forsvarlige arbejdsmetoder, skal arbejdsgiveren ikke kunne straffes for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Til gengæld skal den ansatte kunne straffes ekstra hårdt.
Sådan lyder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens begrundelse for at ændre i arbejdsbejdsmiljøloven. Men fagbevægelsen advarer om at ministerens lovforslag vil betyde en glidebane for arbejdsgiverens ansvar for arbejdsmiljøet, og et urimeligt pres på de ansatte.
I dag er det sådan, at arbejdsgiveren i sidste ende har ansvaret ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Derfor er arbejdsgiverne forsigtige med at lægge pres på de ansatte for for eksempel af fjerne en afskærmning på en maskine for at få sat tempoet op. Sådan vil det ikke være, hvis lovforslaget vedtages, advarer fagforeningen 3F Horsens og omegn.
- Så vil det ikke længere kunne gå ud over arbejdsgiveren økonomisk. Og skulle en medarbejder formaste sig til at protestere, - ja, så skal ledelsesretten nok finde anvendelse i den situation, anfører Bo Petersen, faglig sekretær i fagforeningen.
Et andet eksempel kan være, at en ansat flere gange har påtalt overfor en arbejdsgiver, at den maskine han/hun arbejder ved, ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig.
- Det vil i den situation være svært for medarbejderen at bevise påtalerne overfor arbejdsgiveren. Og kan medarbejderen ikke bevise det, vil han/hun skulle betale bøden, hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg, påpeger Bo Petersen.
Såvel forbundet 3F som LO vender sig af samme grunde også mod forslaget.
- Hvornår har en arbejdsgiver gjort alt, hvad der står i vedkommendes magt for at opfylde lovens krav? Med loven åbnes en ladeport for fortolkninger, som stiller lønmodtagerne i en usikker situation, siger LO`s sekretariatschef Finn Larsen.
- Desuden må lønmodtagerne nu til at overveje, om de skal tegne forsikringer for ikke at havne i en økonomisk katastrofe, hvis de ifølge det nye lovforslag må bære skylden for et uheld eller en ulykke, påpeger Finn Larsen, som mener, der er tale om en politisk handling mod lønmodtagernes rettigheder.
Omvendt mener Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg, at lovforslaget vil styrke retsopfattelsen.
- Forslaget betyder, at arbejdsgivere med ren samvittighed ikke længere kan straffes, hvis en ansat begår en overtrædelse af for eksempel sikkerhedsregler, siger Jens Vibjerg.
Men Jens Vibjerg har selv i DR`s radioavis i sidste uge indrømmet, at det kun er i ganske få tilfælde, at arbejdsgiveren har samvittigheden et hundrede procent i orden angående arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, påpeger Kurt A. Nissen, formand for Arbejdsskadeforeningen AVS.
- Venstre vil nu straffe lønmodtageren, som ikke overholder sikkerhedsreglerne. Men hvad med alle de arbejdsgivere, som ifølge Jens Vibjerg ikke overholder loven? spørger Kurt A. Nissen.