Får Dansk Folkeparti held til at straffe udtalelser der udtrykker sympati med terroraktioner, undergraves debatten om terror, advarer Bjørn Elmquist.

- Der er ingen hjemmel i den nuværende lovgivning til at foretage den slags indgreb i ytringsfriheden. Det vil bryde med en lang række retsprincipper.
Det fastslår jurist Bjørn Elmquist, som reaktion på at Dansk Folkeparti i denne uge vil forsøge at få Folketingets øvrige partier med på at stramme den danske terrorlovgivning yderligere. Fremover skal også folk, der blot udtrykker sympati for terroraktioner eller terrorgrupper, kunne straffes.
- Hidtil har kun en eller anden form for medvirken til terror kunne straffes, herunder også at donere penge til terrorbevægelser. Nu skal grænserne rykkes yderligere. En kriminalisering af blot at komme med sine synspunkter løser intet. Tværtimod vil det spærre for en åben og ærlig debat om motiverne til at folk bliver terrorister og dermed muligheden for at tale om, hvordan vi undgår at folk bliver terrorister, advarer Bjørn Elmquist overfor Arbejderen.
Dansk Folkepartis krav kommer i kølvandet på en Gallup-meningsmåling, som viser, at seks ud af ti danskere mener, at terrorloven skal strammes.
Bjørn Elmquist frygter en meget formålsbestemt lov, hvis Folketinget beslutter at kriminalisere ytringer, der forsvarer eller udtrykker forståelse for terroraktioner eller terrorgrupper.
- Den vil først og fremmest være målrettet mod fredsbevægelsen og solidaritetsbevægelser. Det, der sker i Irak og Palæstina, vil blive opfattet som terrorisme. Dem der skal udforme loven vil hurtigt finde ud af, at det er en svær opgave. Derfor vil vi ikke få en neutral definition. Jeg tror ikke på, at vi får statsterrorisme mod civilbefolkningen skrevet ind i terrorloven.
Han har svært ved at se, hvordan loven konkret skal skrues sammen.
- Der findes jo ikke engang en fælles definition af, hvad terrorisme er. Der er enighed om nogle forskellige elementer som er skrevet ned. Men vi er langt fra en klar, afgrænset definition.